Digtantologi, hvor 3 unge anorektiske kvinder beskriver deres tilstand. Den første, Lene Overgård Thomsen, er snarere bulimiker, men det er ligemeget i den her sammenhæng. Nogle af hendes digte er daterede og forløbet strækker sig fra 1991-94. Helle Mortensen har illustreret sine digte med tegninger. Tegningerne er de bedste. Lisbeth Wiigs digte fylder over halvdelen af bogen og strækker sig over en længere årrække. Forløbet er håb vekslende med nederlag. Det slutter uforløst. Digtene er i sagens natur meget selvkredsende. De maler en række tilstande af sorg, svigt, angst og usikkerhed. Sådan som man kan forvente. Målgruppen vil være andre unge med spiseforstyrrelser, forældre, søskende og veninder til- samt opgaveskrivere, der vil krydre deres frembringelser med et digt. Digtene har ikke litterær kvalitet til at nå ud over de nævnte grupper. Der findes andre indefra-skildinger med mere substans. Schlegel, Lonni Må leve, siden dø, 1997 indeholder foruden dagbogs- og journalfragmenter også digte