Vi følger måned for måned Kasper sammen med "grisemor", der i løbet af året føder 2 kuld unger efter besøg af ornen. Kasper fortæller om grisenes liv ude på marken
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Billedbog
Format
illustreret i farver
Sprog
dansk
Emneord
Emnetal
63.64
ISBN
8777219198
Udgave
1. oplag
Omfang
32 sider
Forlag
Klematis
Målgruppe
førskoleniveaufolkeskoleniveaubørnematerialer
Alder
fra 5 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Emnet i fotobilledbogen er frilandsgrise, som Kasper på syv år viser os med sine småpligter og sin færden på gården. Fra januar med grisemors nyfødte kuld til december med endnu et kuld grise fortæller billede og tekst om frilandsgrisenes særlige vilkår et år igennem. Vinterbilleder med masser af sne og sommerhalvårets sol og lune vejr viser, at de trives lige godt året rundt i det fri. Kasper hjælper med fodring og rensning og følger smågrisenes vækst til september, hvor de bliver hentet til slagtning. Det har han det ikke allerbedst med, men i august var ornen på besøg en tid, og soen er igen drægtig; årets rytme har sin genklang i rytmen i husdyrbruget. Bortset fra et lille afsnit, der viser Kasper på besøg på nabogården, hvor han hjælper karlen med at passe køerne, koncentrerer bogen sig om sit emne, stille og roligt, sagligt og realistisk fortællende. Sidst i bogen et kort faktaafsnit til den voksne med oplysninger om frilandsgrisen i Danmark. Bogen henvender sig til børn før og omkring skolestarten og vil også kunne bruges herefter, da den omhandler en niche inden for landbruget, som de ikke ser meget om andre steder
Læs hele anmeldelsen Lektørudtalelse
Den syv-årige Kasper er fodermester for en grisemor og hendes skiftende kuld unger. Grisene er frilandsgrise, og bogen følger dem gennem et år. I løbet af den tid er grisemor drægtig to gange, og bogen fortæller om hverdagen med grisene. Fodring, pasning, adfærd, yngelpleje og besøget af grisemors "kæreste" - en omrejsende avlsorne. Da ungerne er store nok, skal de slagtes, og Kasper hjælper med at indfange og mærke dem. Snart er tiden inde til et nyt kuld, som laver krumspring og hygger sig i mudderpølen. Undervejs er der blevet tid til et lidt overflødigt besøg på nabogården, hvor Kasper deltager i malkningen. Bogen er usentimental og uden løftede pegefingre. I en blanding af facts og underholdende beskrivelser kommer den godt rundt om emnet. De mange flotte farvefotos af glade grise taler for sig selv. Det er et rigtigt griseliv, men skal jeg kritisere noget, så er det, at der måske mangler lidt mere griseri. Et billede af parringen, en fødsel og selve slagtningen kunne godt have været med. Et kort faktaafsnit supplerer. Forfatteren har bl.a. lavet Hyrdedrengen Wilson (1996). Vi har ikke nyere fagbilledbøger om grise og Kød af Jan Haugaard (1992) handler mest om slagtning. Anvendelse fra 5 år
Læs hele anmeldelsen