Villy Sørensen konkluderer i sit korte, indsigtsfulde forord således: "Den lykkelige ende var hos Andersen ikke en eventyrkonvention, men når den lykkedes, udtryk for den tro på meningen, somAndersen nok blev stærkere i med årene, men som altid var anfægtet. Han var viis i sine eventyr, men endte ikke som afklaret vismand; dertil var hans "higen efter noget andet" og bedre og hansangst for noget andet og værre for stærk". Udvalget af eventyr er sammensat på denne tematiske baggrund. Det rummer de kendte som "Fyrtøiet", "Tommelise", "Den grimme Ælling" m.v. - og desammenstilles med de sjældnere læste som f.eks. "Gaaseurten", "Stoppenaalen" og "Flaskehalsen". Det er en sammenstilling, der tydeliggør, og som et tilbud primært til den voksne, der endnu ikkefuldt har fattet Andersens mange lag og alvor, er bogen god. Bogens sort/hvide illustrationer er en attraktion i sig selv. Svend Otto S. har skabt en række fine, udtryksfulde akvatinter, derudnytter det stemningsskabende i spilletmellem de mange gråtoner. Det er symptomatisk, at det er "Historien om en Moder", der er tættest - og måske bedst - illustreret. Men også akvatinterne tilf.eks. "Lykkens Kalosker'V'Nattergalen" og "Den grimme Ælling" er små mesterværker; flere af dem må blive klassiske

Med filmklip