Det 7. album i den komplette samling af Modesty fi/aise-fortæl linger indeholder to historier, som første gang blev offentliggjort i 1968. Modesty Blaise er tænkt og lavet til en fortsatavis-stribe og som sådan betragtet er det utroligt, hvad tegneren Jim Holdaway får ud af sine små firkantede begrænsninger. Der er miljø, dramatik og action, men først og fremmest er der enudnyttelse af brugen af sort og hvid, så fin, at farver ville virke helt forkerte. Man kan blot sammenligne Grovert Lunds farvelagte forside med den udvalgte sekvens inde i albummet. Holdaways brugaf sort og hvid skaber en intensitet, der er fortællende i sig selv og ikke bare et billede til en fortælling. Var Modesty Blaise, på tegnesiden, en flot fornyelse inden for den fortsatteavis-stribe, så er den på fortællesiden (læs: holdningsmæssigt) stærkt reaktionær. Den ydre ramme i den første historie er den spirende hippiebevægelse, og det er ikke kun overbærenhed, der kommertil udtryk. I den anden er det igendet kendte koldkrigstema, som drejes en ekstra gang. Historier, som virkelig bærer præg af den tid, de er skabt i, og som i dag let kan virke lidt antikveret.Sort/hvid tegneseriekunst med et noget anakronistisk indhold for de ældste tegneserielæsere