Farvelære fra teori til praksis er en ny udgave af Parramons Maleri fra teori til praksis (1979). Men både hvad angår illustrationer og tekst er der tale om så store ændringer og forbedringer,at der faktisk er tale om en helt ny bog. Det er i øvrigt den 10. bog i serien ...fra teori til praksis. Ganske som de tidligere bind er også dette overskueligt, indbydende og let forståeligt.Illustrationerne er pædagogisk velvalgte og hele tiden i nøje sammenhæng med teksten. Sprogligt er bogen en blanding af konkret teori og hyggelig småsnak fra forfatter til læser/elev. Devæsentligste kapitler omhandler den almene farveteori, farve og kontrast, farveharmoni samt kunstmalerens farver. Endvidere kortere afsnit om skyggernes farve samt om brug og misbrug af hvidt ogsort. Sidstnævnte kapitel var i den tidligere udgave helt uforståeligt og er nu strammet gevaldigt op. De teoretiske afsnit er naturligvis generelle, øvrige kapitler tager alene udgangspunkt ioliefarver. Bogen manglerstikordsregister. Da seriens øvrige titler kun behandler den teoretiske farvelære ganske sporadisk, bør dette bind indgå uden forbehold. Hvor Maleri fra teori til praksisendnu eksisterer, bør den kasseres