Så er han her igen! - og nu for anden gang i farver. 44 et-siders fortællinger á 4 striber. Dog er øverste stribe, 'hovedet', en selvstændig vits uden relationer til historien. Men ellers trestriber, hvor nederdrægtigheden planlægges/opbygges før den i sidste billede oftest overraskende pointe står lysende klar. Som sædvanlig ligger nederdrægtighederne både i selve handlingen og iteksten, der kan være underfundig, nøgtern klar eller helt mangle. Som alle andre tegneserie-figurer ændrer også Garfield sig rent billedligt med alderen. Jeg oplever at udviklingen går i retningaf det mere plumpe, grove og overfladiske. Måske er det farvelægningen, der gør det. Der kan i det mindste ikke længere spilles på lys/skygge-forholdet. Men at Davis elsker at tegne og mestrerkarikaturtegning er evident. Der er oplevelser for alle, der ikke tænker dybere over ondskaben i Garfield, men blot lader sig underholde