Ordene gengiver den verden, der var Sartres barndom. Det er bogen om den skinverden, han levede i, den forløjede verden, der omgav ham. Ikke desto mindre er det hans mere eller mindre sandfærdige barndomserindringer, der slutter ved hans elvte år. Da Sartres fader døde ganske kort efter drengens fødsel, blev han opdraget af sin bedstefader, der var en farbror til Albert Schweitzer. Beskrivelsen af denne Hugo-type sammen med beskrivelsen af Jean-Pauls læsning udgør højdepunkterne i denne barske og på mange steder overordentlig vittige bog, der måske er Sartres bedste