Regnbuen er den første af Lawrence's store romaner og sammen med Sønner og elskere vel også den betydeligste. Han arbejdede meget omhyggeligt med stilen, skrev den om tre gange inden han udgav den i 1915, og den kan stadig hævde sig ved sin overlegne sprogkunst og sine indtrængende kvindeportrætter. Den skildrer tre generationer af familien Brangwen, men nogen slægtsroman i almindelig forstand kan den ikke kaldes. Som altid hos denne digter er det den psykologiske baggrund for uoverensstemmelsen mellem mand og kvinde, der dominerer, og drømmen om den elementære fysiske kærlighed som det uopnåelige paradis. Selv om Regnbuen ikke i dag kan ophidse nogen med sine erotiske skildringer, kan den stadig finde læsere på alle biblioteker som den fremragende roman den er. Det bør bemærkes, at den 1. danske udgave fra 1943 er oversat efter den udgave, Lawrence udsendte i revideret form efter at originaludgaven var blevet forbudt. Denne oversættelse, der ligeledes er foretagetafOveBrusendorff, følger den originale version, der altså her udsendes første gang på dansk