Et rystende og læseværdigt bidrag til belysning af modstandsfolks psykiske eftervirkninger af de belastninger, de gennemlevede for over 50 år siden. Forfatteren er gammel modstandsmand og stærk fortaler for krisehjælp til hjemvendte soldater. Bogen bygger på interviews med 30 veteraner. I 10 kapitler berettes ved flittig brug af direkte citater, hvordan de - unge og uerfarne - gik ind i grupperne uden at kende de andre medlemmer på forhånd. Efter en kort introduktion i våbenbrug var det blodig alvor. Gang på gang understreges det, at selve aktionerne ikke var det mest belastende, men derimod alt det sekundære: at bære sin viden og frygt alene, ventetiden, bekymringen for de nærmeste, basale problemer med tilværelsen "under jorden". 4. maj: den berusende glæde, men bagefter: utilpassetheden. De var ikke længere de samme personer som før. Oveni måtte de døje spot og nedvurdering. Under krigen havde de lært at holde kæft, så det fortsatte de med. Målgrupper for bogen er gamle modstandsfolk, deres børn og børnebørn, pårørende til FN-soldater, flygtninge fra krigsområder, politifolk og redningsfolk. Jeg vil tilføje de lånere, der med fryd hjemfører hver ny titel om 2. verdenskrig. Der er litteraturhenvisninger og s/h-fotos fra besættelsestiden