Af det planlagte værk om jøderne i Norden nåede Paul Hammerich kun at skrive første del. Alligevel er det blevet en på mange måder brugbar beskrivelse, som er særdeles velkommen. Medbetegnelsen krønike garderede PH sig overfor evt. indvendinger fra faghistorisk hold og kan således skrive sin personlige version af emnet. De forhold, som jøderne har haft i de 5 nordiske lande,er i sagens natur meget forskellige og PH brugte derfor at følge enkelte slægter til belysning af historiens gang. Den første danske jøde optræder i Helsingørs byarkiv i 1592, mens man i Sverigehavde totalt forbud mod jøder indtil 1775 hvor en Aron Isaac fik lov til at bo og arbejde. I Norge var der direkte forbud for ikke-kristne mod at bosætte sig og heller ikke Island og Finland vargæstfri overfor fremmede. Bogen er opdelt i ca. 20 store afsnit, hvor der på skift skrives om de enkelte lande, således at tiden føres helt frem til 9. april 1940. Som en væsentlig del af sinekilder bruger PH beretninger fra 1eller 2 jødiske familier fra hvert land samtidig med at der illustreres med private familiebilleder. Dette giver en personlig og ofte gribende synsvinkel på dissemenneskers videre skæbne. Bogens titel forklares med, at der i Norden ikke har været ghettoer eller progromer - selv om det har været tæt på - men i øvrigt mener PH ikke, at vi har væretbemærkelsesværdigt gæstfri