Astrid Saalbachs nye roman er allerede blevet vel modtaget og meget omtalt i pressen. Den fortæller om Claire, ung alenemor og studerende på musikkonservatoriet. Hun er så smuk, at alle mænd går fra snøvsen over hende. En af dem er hendes lærer, Tobias, som (måske) forgriber sig på hende. Hun anklager ham for overfald, og sagen får konsekvenser for dem begge. Tobias bliver skilt og går i hundene, Claire forsøger en ny start i Jylland og bliver kæreste med den sympatiske Alex, men også det forhold går i skuddermudder. Efterhånden som romanen skrider frem, kommer man i tvivl: Er det mændene, der går fra snøvsen, eller er det Claire? Lægger hun an på dem, er hun måske paranoid? Er det mændene, der brænder sig på Claire, som er lyset? Eller er hun det skin, der spejler deres beundring, så hun brænder sig, når hun kommer for tæt på? Claires komplicerede forhold til mænd bliver gradvist afdækket gennem skiftende synsvinkler og tilbageblik på hendes barndom. Forfatteren formår at holde tvivlen ved lige og undgår mesterligt at servere et facit. Romanen har et godt drive, bliver båret af et flot sprog, gode og psykologisk nuancerede personskildringer og lægger samtidig op til debat om vores normer for seksuel chikane og overgreb. Saalbach har ikke skrevet romaner siden Den hun er, 1999, men har netop fået genudgivet novellerne Månens ansigt fra 1985