Kunsthistorikeren Anne Halds bog om Gottfred Eickhoff (1902- 1982) er et pionerarbejde, idet det er den første monografi om denne fine, men noget oversete billedhugger og tegner. Selvom han hørte til samme generation som det moderne gennembruds billedhuggere, bevægede Eickhoff sig aldrig ud i et abstrakt billedsprog. Mange af hans skulpturer er fastholdte hverdagsbilleder, og i et af hans kendteste arbejder Roepigerne er der en socialrealistisk dimension med. Bogen giver et facetteret portræt af kunstneren fra de vigtige uddannelsesår i Paris og frem til de modne år, hvor Eickhoff blev professor på Kunstakademiet i København. Eickhoff selv kommer til orde overalt i bogen, idet hans upublicerede erindringer og notater er benyttet som kilder, og man lærer ham at kende som et meget musisk og intellektuelt menneske. Hans værk gennemløber en udvikling fra de tidligste noget statuariske former til et meget levende og bevægeligt billedsprog, og ikke mindst hans mange tegninger viser en stor evne til at fastholde et umiddelbart synsindtryk. Samtidig med bogens udgivelse åbnede en særudstilling af Eickhoffs værker på Tegner-museet i Dronningmølle