Ole, der var svensk soldat, gemte sig i et hult egetræ, men sad fast. Han dukkede først op, da et lyn slog ned i træet og spaltede det. Da var han død. Beretningen om Brændte Ole er typisk for de sagn, forf. har samlet om danske træer. Egn for egn optegnes beretninger - gamle som nye. At sagntræer endnu i dag betragtes med ærefrygt ses bl.a. af, at hvis et træ går ud, får det lov til at blive liggende uden at indgå i skovens omdrift. Ligesom med Danske sten (1994) har forf fat i et vigtigt folkloristisk emne med bred appel til læsere overalt. Sagn om træer m.v. findes bl.a. i V.J. Brøndegaards vigtige værk Folk og flora(1987). Læseren kan hente detaljerede kilder heri og i E. Tang Kristensens sagnværker. Nærværende bog medtager nyere sagn (lokal tradition). Et indledende essay om sagnhistorien, folketroen og træets placering i den hellige natur samt folk og træ er yderst velskrevet. Herefter afsnit om de enkelte træarter. Størstedelen af bogen er en topografisk opdelt fortegnelse over træer. Mange er gengivet i flotte fotos eller fine tegninger. Da registret indskrænker sig til at være rent topografisk, betyder det, at man ikke kan slå op på Brændte Ole. Interessant læsning og godt opslagværk