Dette først udgivne bd. af 10 behandler en populær epoke, som her samles under betegnelsen Realismen med kunstnere som Exner og Dalsgaard - Bache, Jemdorff og Kyhn - Skagensmalerne - Zahrtmanog hans elever sluttende med f.eks. Hans Smidth og den unge Willumsen. Hornung lægger i sin løbende tekst vægt på at fastholde sammenhænge i forløbet i denne 1800-tallets sidste trediedel, som detvæsentligst handler om - kunsten mellem nationalromantikken og senere symbolisme og impressionisme. Det vil sige, at han her giver primært det overordnede - og at han så 'forviser' detaljer til deret omfattende billedtekster. Billedmaterialet er righoldigt og næsten overalt (Hvor det er muligt/relevant) i farver, og det betyder indbydende opslag ofte med flere billeder. Dette sammenholdtmed den gedigne, men almentlæselige tekst peger på, at vi her får en folkelig (i ordets gode forstand) og altså bredt anvendelig moderne afløser for Politikens Dansk Kunsthistorie, bd. 1-5,1972-75,der har mange ill.,men få i farver, samler vort årh. i et bd. (hvor Fogtdal vil bruge 5) og afog til brød sammenhængen (samler f.eks. i det parallelle bd. 4 skulptur for sig). Forgængeren kanstadig anvendes i mange sammenhænge, men jer er overbevist om, at publikum vil gribe ivrigt efter denne afløser. Valget af forfatter til de flg. bd. tyder på, at værket holdet måler hele vejen