Det er en kontrolleret, ræsonnerende Rifbjerg, der her skriver dagbog - i modsætning til f.eks. den forrige noget skingre parantes Det ville glæde. Den refereres der som meget andet til her idagbogen. I en flydende, utvungen stil og med et stimulerende dansk, der karakteriserer det fødte fortælletalent, berettes der i dagbogsform - ét kapitel pr. dag -om forfatterfamiliensforberedelser til og selve forløbet af det årlige, månedlange arbejdsophold i Andalusien. Titlens præcise datering er relevant fordi tidsrummets aktuelle begivenheder, og mediernes dækning af dem,løbende kommenteres. R. tegner på den baggrund en kærligt-kritisk (mest det sidste!) skitse af sig selv og sine landsmænd set sydfra. Det er især 'vrimpetheden' og den stadigt mere ølledeomgangsform, der står for skud. Han formår her i kort form, med sublim vekslen mellem ydre og indre hændelser fra rejsen og opholdet, at forene dagbog, medlevende rejsebeskrivelse og tids- ogmentalitetskritik uden fortænkt- ellerkunstlethed. Så i R.s produktion med mere end to udgivelser årligt i gennemsnit siden 56, er der denne gang gevist. Alt i alt: velskrevet erindringskunst

Oprindeligt publiceret i 1993