Udkom i Tyskland 1971. Over en periode på ca. 40 år fra 1790, undersøgte Goethe lovene for den subjektive oplevelse af fænomenet farver (modsat de fysiske love for disse) og hvordan forskellige farvekombinationer virker på iagttageren. Det var med G.s egne ord betydningen, ikke årsagen, han søgte. Farvelæren udkom som en række skrifter i ovennævnte årrække, hvor G. beskriver prisme-eksperimenter, giver gode råd til kunstmalere og kommer med almene betragtninger om farvernes betydning for sindet og temperamentet. Matthaei har skrevet kommentarer i marginen og beskrevet Goethes forsøg minutiøst. Godt boghåndværk med smukke illustrationer i farver af samtidige malerier, skitser, m.v. Steiner-bevægelsens tilhængere siges at bruge G.s farvelære i deres verdensbillede, men bortset fra disse og Goethe-specialister har jeg svært ved at forestille mig nogen andre komme igennem bogen med Matthaei's omstændelige beskrivelser og Goethes langtrukne romantiske betragtninger. Forord,indholdsfortegnelse, oversætteren Sv. Kroghs kommentar (begrunder udgivelsen med, at G.s måde at drive videnskab på (alternativ) kan sige os noget i dag med vores gen-splejsning, A-kraft, o.s.v.). Index