I Danmarks nyere historie er der ingen begivenhed, der som Landmandsbankens krak i 1922 har påvirket den sociale, økonomiske og politiske udvikling. - Hvorfor? Landmandsbanken var enorm, ikkemed hensyn til indlånskapital eller aktiekapital, thi disse var meget små, men med hensyn til I engagement. Banken blev også ledet af Danmarks eneste finansmand af internationalt format, EmilGlückstadt, og i dens direktion og som ejer af aktierne sad toppen af landets politiske og økonomiske elite; at kongehuset også var repræsenteret, gjorde det hele meget interessant. Bankendemonstrerede i sin organisation og politik en for eftertiden uhyggelig sammenblanding af national-, privat- og bankøkonomi. For venstrefløjen blev den i årtier eksemplet på kapitalismen i denrendyrkede form. - Søren Mørch, som vi kender fra Den ny Danmarkshistorie, 1984, har været fascineret af emnet siden studietiden. Bankdiskretionen har i nogen grad udtørret kilderne, men med bl.a.bankinspektør Greens dagbøger somkilde, på grundlag af forhørsprotokoller, regnskabsanalyser og årsberetninger fortæller han historien om Landmandsbankens "storhed og fald". Og så gør han detfortjenstfulde at sætte historien ind i en økonomisk og politisk sammenhæng, så bogen bliver en beskrivelse af det politiske miljø omkring første verdenskrig. - Det er en udvidet Danmarkshistorie,stor både i omfang og emne. På den anden side er det netop fremstillingens bredde og ro, der gør, at bogen kan læses som en fortløbende skildring af et udviklingsforløb. Beskrivelsen afdirektionens krumspring, da det lakker mod enden i 1920-21 og i 1922, er spændende læsning. - Bogen er illustreret med s/h fotos af den del af de omtalte personer o.lign. Personregister, firesider. - En spændende, veldokumenteret, grundig og velskreven bog, der er et bidrag til den nyere historie, men måske vil en nutid finde emnet meget fjernt?