Kalmarunionen var et fællesskab mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige i perioden 1397-1523. Dronning Margrete 1. var hovedarkitekten bag Kalmarunionen. Fra 1448 gik unionen ind i en langsom opløsningsperiode, der kulminerede med Det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor kong Christian 2. henrettede store dele af den svenske adel. Blodbadet førte til endelig svensk løsrivelse fra unionen i 1523