Kappel (f. 1931), der er litterat og tidligere ambassadør har efter pensioneringen fra diplomatiet genoptaget sin Blixen-læsning. Det er der kommet en ret personlig, ganske interessant og letlæst omend noget repeterende gennemgang ud af, der er medlevende, men nok ikke bidrager med så meget nyt. Han giver hver af de Syv fantastiske fortællinger en nærlæsning og analyse og kommenterer teksterne med flittig inddragelse af analyser fra og referencer til andre forfatteres og Blixens egne værker. Hver gennemgang afrundes med en kort konklusion på fortællingen. Han giver derefter en samlet vurdering af hele værket, hvor han især definerer de særlige karakteristika. Hans kærligt-kritiske tilgang og hovedpointe er, at Blixens gennembrudsværk på den internationale litteraturscene er et blændende svendestykke, men udover de notorisk elegante og effektfulde intriger er fortællingerne fantasifuld og spændende læsning med mange kvaliteter, men de når i deres anspændthed og uforløsthed ikke niveauet for de senere mesterværker Den afrikanske farm, Ehrengard, Babettes gæstebud, Sorg-agre m.fl. Han har viet et særligt afsnit til de kulturhistoriske tidsbilleder, som udgør et særligt træk i historierne. Han citerer og gennemgår udvalgte passager og giver eksempler på de særlige stilistiske træk i historierne, som han betragter som en særlig dimension hos Blixen