Eibe har skrevet en stor og kulørt roman inspireret af den græske mytologi. Om Atalanta, der udsættes efter sin fødsel, men reddes af Artemis. Sammen med bl.a. Hera gør Artemis hende jævnbyrdig med de dygtigste mænd, og på gudernes bud opsøger Atalanta i bogens start Jason, der hverver mænd til sin rejse efter det gyldne skind. Atalanta bliver den eneste kvinde blandt argonauterne med personligheder som Herakles, Kastor, Orfeus m.fl., men hun må ganske nutidigt slås for at blive respekteret fordi hun er kvinde. Det bliver en farefuld rejse, hvor argonauterne kæmper deres vej til Kolchis under pres fra både gudespil og kærlighed. Persongalleriet er stort og rimeligt sort/hvidt med hele og halve guder, dødelige, helte, forrædere, intrigante og beregnende kvinder med Atalanta som den ægte heltinde med både styrke og kvindelige følelser. Sproget følger trop med malende beskrivelser af "frådende have - knive der går til i bunden af skæftet i fjendens bløde kød" o.l. Foruden hovedhistorien er der to mere. Atalanta er træt til sidst, det er man også lidt som læser og en lettere opstramning ville efter min mening have været et plus. Slutningen ved Zeus mellemkomst er brat og vil skuffe de mest romantiske af den primære målgruppe, gode unge fantasylæsere (piger) fra 13 år, som dog inden da vil have følt sig godt og farverigt underholdt. Eibe har tidligere udgivet Nynazisten, 2003