Heri: Fra Himlen Herrens Ånd nedfór ; 19. juni 1983, 25 år. København (Kupeen stille, alting) Aladdin er på vej ; Aldrig så jeg så stærk en gang ; Alting står så stille udenfor. Jeg rejser mig langsomt ; At kalde dig delfin er ingen overdrivelse ; Byen bruser udenomkring ; Da jeg var barn ; Dage tabt på gulvet ; Den ro du giver mig ; Der er ingen af mine plader ; Der er nætter hvor tankerne vokser som fostre ; Der må være en grænse: fixér mig ; Det kan være svært at føle ; Disse dage ligger og lyser, septembers gader badet i solklart skin ; Drejer en drøm ind i verden med mit fotoøje ; Drømmene ligger i vinterhi eller sover som sødt i glemte kælderrum ; Drømmespændt ligger kroppen nøgen ; Du - lad os piske vort vanvid ind i himlen ; Du er næsten på mit værelse ; Dyr af spunden frihed ; Døren er lukket bag os ; Egnens fugle fløjter gyldne tråde ind i den tætte varme eftermiddag ; En lysende telefon, varm som hud og øjnene udfoldet ; Engang var der torden af stemmer ; Et hår igennem evigheden ; Fartøjet duver gennem natten ; Farven er grøn, transparent ; For 117.gang ; Forkert! At blive set ned på fordi man er høj? ; Før lå sneen i et blåt skær ; Gennem natten er det muligt ; Gud ved hvem vi er ; Går med mig selv ; Her efter 24 føler jeg mig gammel ; Himlens kolde pande tung og let mod jorden ; Hjernebrændt står min dag klar ; Hvis dette var en vision ; Hvis du havde haft den anstændighed ; Hvis jeg holder masken ; I aften sejler vi sammen ; I dag står husene tæt efter nattens store rejse ; I dag tænkte jeg på skyernes rejse ; I en time af gennemsigtigt blåt plastic ; I nakkerne bor en hemmelighed ; I nætterne rejste vi i byen for at finde et andet køn ; Inde i det oplyste værelse sidder jeg ; Ingen celle vil nogensinde ; Ingen, ingen andre kunne have løftet mig hen ; Jeg er det smukkeste dyr når jeg ser ud i verden ; Jeg er et rod uden dig ; Jeg har tilladt mig selv ; Jeg har tænkt på englene indeni ; Jeg havde set dig flere gange ; Jeg husker dit navn ; Jeg kan forestille mig din hånd et sted ude i mørket ; Jeg kan se Venus ; Jeg mener det ikke så slemt ; Kabinen sender sit lys ud i natten byen ; Lidt senere, hun træder ind i kupeen ; Lyset falder let som sne ; Læn dig til min skulder, den vibrerer lydløst med nat ; Lås døren, jeg har giftet mig med en fr ; Mørket er ved at sænke sig over byens cirkel ; Nej, lad mig ikke høre månen ; Når vi sover er vore hjerter to fugle ; Og Gud er et lille pludseligt digt ; Og vi talte med øjne som små planeter ; På denne dag hvor solen falder ; Rejsen begynder med ; Se på mig jeg har renset mine øjne ; Solen i hjerterne sover ; Som pludselige blomster ; Striber af skyer drivende gennem fortyndet morgen ; Står med bortvendt syn ; Så stærk er min kærlighed ; Tal til mig jeg har vasket min mund ; The suddenly anxiety of everything surrouding me ; To lilla øjne set op gennem ruden ; Vi sidder på en morgens sky af drøm ; Vi varmer jordens æg ; Vores digte er fulde af uafsluttede parenteser ; Væbnet med disse ordenes vinger ; Væbnet med tålmodighed