"Auf der Bühne singt Calleja bislang nicht eine einzige dieser Rollen; hier auf Platte indes macht er erstaunlich gute Figur. Die recht breitgeführte Stimme hat Flaum angesetzt und wirkt weicher, aber zugleich voluminöser denn je ... Sängerisch aber ist das hier alles enorm souverän bewältigt - weit besser als erwartet ... Sehr beeindruckende Platte!"

"Der Malteser Joseph Calleja ... legt nun ein ganzes Album mit jenem Verdi vor ... Es ist verblüffend, wie Calleja über all dies verfügt oder zu verfügen beginnt, ohne dabei Leichtigkeit und den Reichtum seiner Oberklangs zu gefährden ... Calleja ist in allem, was er tut, ernst zu nehmen, das zeigt sich auch in den Duetten mit Angela Gheorghiu. Das Orchester aus Valencia unter Ramon Tebar lotet die emotionalen Abgründe nicht entschlossen genug aus, was jedoch zu Callejas kontrolliertem Gesangsstil passt"

"En sanger med alle de kvaliteter, man drømmer om hos en fuldblods middelhavstenor. Men stemmer udvikler sig. Som alle andre sangeres vokser også Callejas klang. Dermed ændres hans muligheder, og han er godt på vej fra det, man kalder det lyriske over i det, man kalder det dramatiske repertoire. Netop den udvikling er pointen med Callejas nye album, som fokuserer på kraftfulde udfordringer fra Verdis passionerede og ofte skæbnesvangre operaunivers ... Med velvalgte uddrag lykkes det på et album, hvor Maltas svar på Pavarotti bygger bro fra Aida til Otello med uddrag fra operaerne Trubaduren, Skæbnens magt og Don Carlos"

"Presto recording of the week: Calleja is already supremely alive to Otello's vulnerability and volatility, and his golden tone has now darkened to a gleaming bronze which cleaves through the heavy orchestration in the two great monologues with easy clarity. Stylistically and temperamentally, he seems completely at home in this repertoire, never afraid to add faintly old-school expressive effects, though nothing ever seems contrived or histrionic"

"Tenoren Joseph Calleja på Decca med flotte indspilninger af Verdi-scener fra sene operaer, som han nu melder sig klar til at synge på scenen, men endnu ikke har gjort det. Han gør det så overbevisende og spændende, at jeg finder hans nye cd for Decca at være den bedste tenor-cd i de seneste år ... Repertoiret er Callejas personlige valg, det han allermest har lyst til at synge. Indholdet er ikke valgt som en række operaens highlights. Det er blevet til en stærk cd, der viser Verdis enestående kraft og udtryk og Callejas evne til at få musikken til at leve ... Det allerbedste er fire scener fra Otello"

"Det er et rent Verdi program, der her er samlet, med vægt på Verdis senere og tungere tenorpartier. Det er således Radames, Don Alvaro, Don Carlo, Otello og - som en tidlig undtagelse - Manrico der er valgt som partier, hvor Joseph Calleja synes at distancere sig fra et tidligere lyrisk betonede repertoire frem til de mere dramatisk passionerede tungere sager ... Callejas stemme rummer kraft, men dertil også varme, skønhed og en egen timbre med en drenget renhed og en lethed ... Hans vokale udtryk er udsøgt meningsfuldt og klart i sin tekstformidling, og med et hurtigt vibrato og masser af bel canto på de præcist kontrollerede toptoner ... En prægtig oplevelse med Verdi og en eminent fortolker"

"Den 40-årige maltesiske tenor Joseph Calleja har ... netop udsendt en cd ... og indholdet består af lutter operamusik af Verdi - blot 10 numre i alt ... I den store arie fra tredje akt af Skæbnens magt ... synger han sammen med barytonen Vittorio Vitelli. De to gør det fremragende ... I to andre duetter, fra Trubaduren og Otello, får Calleja selskab af den verdensberømte og karismatiske rumænske sopran Angela Gheorghiu, der efter disse optagelser at dømme stemmemæssigt ikke længere er helt på toppen. Otello synes at være en glansrolle for Calleja, idet de fire sidste indslag er hentet fra denne ... Calleja står stort set mål med de bedste"

"Calleja is not a clarion trumpeter but his tenor is tinted with soft golden hues, sunshine beaming through the voice much the same way as it did with Luciano Pavarotti. Coloured with a gentle flutter of vibrato ... it has an old-school quality of a Björling or Di Stefano, which is high praise indeed. The honeyed ease with which he floats phrases in Don Alvaro's aria from La forza del destino is winning and he make Radamés' paean to 'Celeste Aida' beautifully eloquent ... Decca's disc is intelligently programmed ... Ramón Tebar and the Orquestra de la Comunitat Valenciana offer solid support"