Efter Sagde du noget, kælling?, 2004, om det voldelige forhold mellem Mia og Peter, har Joan Iserhorst skrevet en roman over samme læst. Alex er ansat i en supermarkedskæde og forventer en forfremmelse, mens Nadia lige er blevet ansat i et advokatfirma. På hjemmefronten går det ikke for godt, og da Alex ikke får den forventede forfremmelse, går alt i sort. Alex har været udsat for incest og haft et forhold til Johnny. Alt dette har han fortrængt, men da han ved et tilfælde igen møder Johnny, tager paranoiaen overhånd. Han er sikker på, at Nadia har et forhold til Johnny, og så slår alt klik, og det hele ender i et voldsorgie. Iserhorst forstår at skildre denne deroute, så man kommer ind under huden på personerne, og portrættet af Alex, som lider nederlag på nederlag og har traumer fra barndom og ungdom, er fremragende. Et karrieremenneske, som får et knæk og derefter bryder helt sammen. Et ægteskabsdrama, hvor brudstykker fra fortiden spiller afgørende ind og sætter de voldelige handlinger i gang. Velfortalt, et psykologisk puslespil, som trods alt ender lykkeligt for Nadia, mens Alex indespærres på en psykiatrik afdeling med et totalt sammenbrændt sind

Psykologisk drama om fortielser, løgne og tabuer...