Som i sæson 1 fornægter Mikkel Beha Erichsens slægtsskab med Troels Kløvedal sig ikke. Et udsagn som "Man skal have sjælen med" kunne ligeså godt være kommet fra Kløvedal. Der er stadig tale om gode film om sejllads fortalt af en dygtig formidler, men jeg synes ikke, at sæson 2 er helt så god som sæson 1. 2'eren har for mange gentagelser om fornøjelsen ved at dykke og surfe, og de paradisiske Stillehavsøer får et lidt ens præg