Heri: Digte: Johannes V. Jensen: I afskedslys i bondens haver ; En sfære som i rummet svæver ; Har du forestillet dig Jorden ; Fuglen kvidrer på kviste ; Og lærken stiger af nye reder ; Som årstiders rytme, årstiders takt ; Knap red St. Hans sommer i by ; Nu fejer sorgløs stæreflok ; Lysfyldt morgen, til marven kold ; En svunden sommer, hyllet i afskedsdragt ; Nu flokkes svaler på Danmarks sletter ; De danske grøfters vilde flor ; En rytterskare, raske amazoner ; Lovet være verdens ; Nu hælder året ; Over den frosne mark mod fjorden jeg gik ; G - gås ; Fly fra solens klarhed ; Langsomt falder de frostsyge blade ; Juvelen ved den danske å ; Det simple græs, det ringe siv ; I denne dag, med storm og lys og væde ; Vinterens ryg er brudt ; Den oversvømmede sig ; Fra mosen hører vibens klage ; Vande og himlens stjerner! ; Trøst dig, naturen har alle gaver ; Har du fattet ; I kragens ru signaler ; Men kragen er en samler ; Bitter berender bølgen den golde kyst ; På blakket mark han skridter ; Som stærblinds øjne søen lå ; Der er en fjælet verden ved en strand ; Nu falmer skov, med natterim i håret ; I de grønne skove ; Mit løv, mit lille træ ; Oktoirstorm og sol hinanden jager ; Med kivagtig piben ; De skumle, dystre dage ; Hør genfærd rejser med mørke sange ; Men sol og månen vil bestå