"Søren Huss i kunstnerisk stagnation på ballade-hyggeligt nyt album med kort spilletid ... Der er en overvægt af midtsøgende ballader med stille, nænsom sukken. De nærmest slænger sig i melankolsk velvære. Det varierer mellem at være hyggeligt harmløst og hypnotisk fængslende. Men få kompositioner bider sig rigtig fast i bevidstheden ... Søren Huss er derimod gribende i sine underfundige og poetiske bekendelser om stort og småt. Her stræber den fynske troubadour fortsat efter et digterisk nærvær i klasse med Benny Andersen/ Povl Dissing ... Men der skal skrues op for gløden og idéerne i det instrumentale akkompagnement, og Huss skal i flere sange bruge resterne af sin stemme mere pågående og temperamentsfuldt. På det nye album lyder han indimellem, som om han er under døsig påvirkning af sine egne mellemfornøjede voksen-vuggeviser"

"det er (...) de stærke stænk af emotionel uklarhed og hverdagsmelankoli, der gøre 'Sort og hvid til evig tid' til et godt album ... Den fine melodi og hele albummets håndspillede varme, der knirker dejligt i fundamentet af Mahler & Birs produktion, redder den lige i land ... De otte nye sange ligger i formsprog og tematik i forlængelse af 'Midtlivsvisen' bare uden selvmedlidenhed ... Og hvis der er noget mislykket her, er det mere manglen på kontrastvæske, der kunne tegne lykkefølelsen stærkere op. For det er med livserfaringens autoritet i stemmen, Søren Huss kigger op fra det detaljerede rod på køkkenbordet og konstaterer, at lykken ikke er det eneste, vi har, men at livet som sådan er helt okay"

"Søren Huss kalder selv sit nye album »et mislykket eksperiment«. Efter det sidste album (...) havde den fynske sangskriver egentlig besluttet sig for at skrive et positivt album ... Men sådan skulle det ikke gå. Måske fordi han, som så mange andre kunstnere, er draget af tilværelsens sprækker og mørke ... I stedet har han lavet den flotte opfølger »Sort Og Hvid Til Evig Tid«, der som titlen antyder er en hyldest til livets dualitet. Til hverdagsrodet og stjernestunderne, afsavnet og forelskelsen ... Og selv om flere numre handler om kærligheden og livsglæden, så klæder melankolien Huss ... Visesangere som Povl Dissing og Benny Andersen spøger stadig i kulissen, og selv om der musikalsk er elektroniske klange fra vocoder og søgende synthesizere i produktionerne, så er vi stadig i det minimalistiske hjørne ... Han lyder som en sangskriver, der har fundet ind til sin kunstneriske kerne"

"'Sort og hvid til evig tid' ligger i naturlig forlængelse og opleves nærmest som anden del i en levnedsbeskrivende roman. Som albumtitlen antyder, opererer Huss med tilværelsens dualitet i skarpt optrukne hjørner, hvilket afspejler sig i de nye sange, der spænder vidden på den emotionelle bue ... Den fynske sangskriver har for alvor fundet en udtryksform, hvor han med myndig autoritet tager afsæt i egne livserfaringer og gør disse stærkt vedkommende og eviggyldige i en række sange, som forener solid traditionalisme med et moderne touch ... Et afklaret, udtryksfuldt og reflekterende menneske følger sit eget tempo, og således fortsætter Søren Huss på fornem vis sin musikalske rejse"

"Engang var Søren Huss forsanger i det prisvindende 90'errockband Saybia ... Sort og Hvid til evig tid er hans fjerde soloalbum ... han har komponeret et album, der rummer både lyset og mørket ... Og det har uden tvivl været et fornuftigt valg. For Sort og Hvid til evig tid virker mest som et voksenalbum, når Søren Huss lader lyset flakke ukontrollerbart undervejs ... Da Søren Huss gik solo, faldt det ham naturligt at synge på dansk. Hans lyrik er inspireret af Benny Andersen, og rummer både det hverdagslige og det universelle, det lettere klichéagtige, det pudsige og det dybt deprimerede ... Søren Huss er en livserfaren rimsmed og en lystig spillemand. Med Sort og Hvid til evig tid har han formået at nå til et sted, hvor han gør sig fri af personlige tragedier uden at lægge dem fra sig ... Det gør hans projekt med at spinde livslyst og livslede musikalsk ind i hinanden relevant herfra og til evig tid"