"Bruce Springsteens nye album rummer hyggelige bagateller, flere pletskud og skuffende kiksere ... det nye udspil 'Western Stars' præsenterer delvis vellykkede stiløvelser, der byder på klassiske Springsteen-karaktersange tilsat sukret symfonisk overtræk ... Som titlen indikerer, er udtrykket denne gang iført en bredskygget stetsonhat, og musikken får et skud nostalgi og tidløs westernromantik ... flere sange på 'Western Stars' virker unødigt konstruerede og overlæssede ... Den orkestrale pop når bundniveau i den rodede og filmisk oppustede 'Drive Fast (The Stuntman)', hvor hovedpersonen er løseligt portrætteret, mens musikken drukner i strygersovs ... Det kan være et album, som deler vandene. Men loyale fans burde synge med på mindst en håndfuld favoritter, for der er flere lyspunkter"

"Bruce Springsteens album 'Western Stars' er en nostalgisk, strygertung dyrkelse af et vildt vesten, der aldrig bliver rigtig vild ... Bruce Springsteen er en formidabel storyteller (...) Men på Western Stars - hans første udgivelse med nyt originalt materiale i syv år - er det, som om hans ambition om at personificere den ærkeamerikanske rodløshed mangler noget af den gnist (...) De 13 numre brænder sig i hvert fald aldrig rigtig fast ... der er ikke den cowboykliche, Springsteen ikke får brugt undervejs ... musikalsk er det, som om han på Western Stars får sat sig mellem to sadler. Han er hverken støvletrampende folkemusiktraditionel, som på hans forrygende Pete Seeger-hyldest We Shall Overcome, eller sexet rockrebelsk, som de fleste kender og elsker ham"

"Country & western a la Springsteen Betegnelsen er måske ikke helt dækkende, men alligevel må man betegne 'Western Stars' som Springsteens countryplade ... 'Western Stars' er stilistisk et musikalsk helstøbt album med Springsteen i sikker form som sangskriver ... Sange som 'Hitch Hikin', 'The Wayfarer', 'Hello Sunshine' og 'Moonlight Motel' gør det til en udgivelse, det er let at holde af ... Det er fra start til slut et album, det er ret let at nyde. Men bider det fra sig, som Springsteen gør, når der for alvor er noget på spil? Nej, det er snarere sagtmodigt. Hvilket også er o. k. Så faktisk har jeg (...) kun ét gennemgående problem med 'Western Stars': Jeg tror ikke rigtig på det. Ikke som andet og mere end en overbevisende stiløvelse fra Springsteens hånd"

"Bossen lader sine forknytte livsskæbner udspille sig på et bagtæppe af en cinematisk omgang 'countrypolitan' - det vil sige sådan en widescreen versionering af countrystilen med plads til strygere og valdhorn og hele udtrækket ... Det giver disse nye sange en anderledes stemning og et andet temperament end det gritty og nedslåede fra Springsteens tidligere soloekskursioner ... Der er svipsere på 'Westerns Stars' (som der er det på alle Springsteen-album i de seneste 30 år) ... Det skal dog ikke skygge for, at 'Western Stars' (...) er Springsteens bedste album i det 21. århundrede"

"Country-pop, kor, strygere, blæsere og store arrangementer. Det står nok ikke højest på den gængse Bruce Springsteen-fans ønskeliste efter fem års venten på nyt materiale. Men på sin egen måde ender Western Stars faktisk med at passe ind i rækken af bossens solo-udspil - og samtidig være helt sin egen ... hvis man giver sig tid og lytter gennem indpakningen, er albummet i øvrigt en fin lille detour, hvor styrken er helheden frem for enkelte stjernestunder"