Debutroman om en lille kommune og dens indbyggere et sted i Østjylland. Tiden er midt i halvfjerdserne. Udgangspunktet er et mord, der først er opklaret for nylig, men mordet og dets opklaring spiller ingen større rolle i romanen. I stedet skildres en gruppe mennesker og deres forhold til magthaverne samt magtspillet i en politisk styret organisation som en kommune. Magthavere som borgmesteren og kommunaldirektøren har sammen med byens spidser stiftet den loge-lignende "Clubben", der reelt styrer kommunen. Denne tilstand forstyrres af Fremskridtspartiets fremmarch, der skaber splid i de gamle partiforeninger og gør venner til fjender. Personerne fremtræder meget sort/hvide, hvor alle de modbydelige pampere også har en perversitet, mens de gode har mod og handlekraft. Formen er kollektivromanen, og den første tredjedel hvor personerne introduceres, finder jeg kalejdoskopisk og kedelig. Sproget er flydende og den let ironiske undertone passer godt til indholdet, men der er for mange irriterende gentagelser. Forfatteren er 55 år og uddannet arkitekt, og romanen bygger tydeligt på hans dårlige erfaringer med sammenspisthed, dobbeltmoral og inkompetence i et lille lokalsamfund. Det minder dog mere om 1950'erne end 1970'erne, og med de trivielt beskrevne personer har romanen svært ved at fange interessen. Målgruppen er forfatterens jævnaldrende, der husker tiden