Digte som følger årets gang fra tidligt forår til sent efterår, og som skildrer sansede og sanselige erindringer og drømme, adskilt af 38 lyriske årsnoter som registrerer her og nu
Emneord
årstider
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Emneord
Beskrivelse
Heri: Alle disse hovedgadeskridt (Duften af formiddagssol, og ømheden af brune blade under) Alle disse langstilkede roser (Nu svirrer det en smule i øjnene igen, al denne indpakning) Alle disse skjulte årsrytmer (Hvad fanden er det De er i gang med? råber en skingrende mandsling) Alle glas glæder sig over mig (Når det er sådan du ser ud, ganske hyggeligt at spejle sig i) Bliver det mon til mere optøen (Disse dage af tage med rødt tegl, og solstik, det ligner noget) Bronkiernes Morgensang (Så sidder man der igen, på sengekanten, og hoster næsten) Dag er efter dag efter dag (Man sidder på sit skråplan, og venter øjnenes gevinst) Denne gestus fra udlandet (Man sidder højt deroppe i vinduet, og skuer ud over Lilla) Denne hengivelse til lyset (Det sker som altid i små ryk) Dette legesnurrige liv (Børnene står bare og venter på bygestop, så går deres) Disse dejlige niecer (Som de dog kan hoppe i min kontorseng, men al frihed) Disse rystelser af receptioner (Nu skal vi danse med digt og med løjer, alt skal ud for i år) Efterårsferie, alle børns glædesunoder (Skrantende forældres angst, kort til det ene, og kort til det andet) En fredagsrute trækker i mig (Og du står der bag baren, Islands ynde, trukket væk fra) En julidag år 2003 (Endelig kan mine fingre slå smut med sommeren igen) Et mandskor elsker duske (Man går med sig selv i øjnene, alle disse barberede pigebørn) Foråret, dette iboende utroskab (Ja, selvfølgelig var jeg da forlegen, fuglene spækkede i hækken) Forårsværmerier (Denne mørkerædstorden midt i maj, og regnens knugende slag) Frakken hænger jo bare til tørre (Ja, nu tager alt nye former, en sommer er skræmt ud i) I dag er jeg skriftløs. Folketingets åbning (Alle disse huler de skjuler sig med i munden, det må være) Nu danser trætoppene igen (Varmen sænker sig betydeligt, og der kommer et pust af) Nu er der intet vejr udenom (Nu kan ingen vist tage fejl længere, byggepladsernes energi) Nu står den på kuling (Himlen er ikke til at kende, det er jo gråt lærred spændt ud til øjnene) Når jeg tisser sommertiden ind i hækken (Grillen slår sin ild ud i sommeren, denne duft af ukuelig) Når man altid føler sig døende (Jeg føler jeg skranter, går også i søvne, og afskyr disse) Når musikken har spillet (Hele dette teenageboom der kommer op i en, disse forelskelser) Når øjnene hviler (At se ud over en bøgende skov, og holde sit glas op til en hyldest) Og dette udstyrsstykke///fastelavn (Tænk at de masker har skinnet, at solen bare har set på) Sikke dog et syn af forårsopvågenen (Jeg trækker gardinerne fra. Nej, det må da være en drømmesekvens) Sikken en overraskelse på denne søndag (Det er din bror, siger min mor, da hun tager telefonen) Skoven danser (Solen havde bugt med alt nu, fantasien havde ikke mere sin) Snart stimler det nye forår til (Sneen smelter nu, som kilder vil den tilbage til jorden) Sneen står snart på lur (Denne splittelse af himmel, og så denne indviklede kvindetrekant) Solskiftet (Dette vekselvejr, hvornår er man ude, og hvornår en selvtudende?) Sommeren inde i mig selv (Og selvfølgelig med dig under armen, min lille godtepose) Så fik frosten sit tilbagefald, kun lyset stod tilbage (Vi står agterude med sultne duer, og skambidte katte) Så skønt at sidde i skyggen (Man kan se sig selv og alle ens fejltrin, disse flabede ungdomstrin) Vi er så ydmyge på poesiens dag (Så sidder vi her, indtæppet i det halvvåde græs, vi er jo) Årsnote 10 (Hovedet begynder at virre efter sol, kun buskene for gaveregn) Årsnote 11 (Nu tordner det igen, denne uventede musik, lysende herligt) Årsnote 12 (Nå, så kom den endelig, dybdesolen dere gløde sig overalt) Årsnote 13 (Café Sommersko, denne gejst der pludselig gav os vores) Årsnote 14 (Sikke dog et Sankt Hans, en paraply under tordenskyerne) Årsnote 15 (Regn slår til, solen tager sit overtag, midsommervaklen) Årsnote 16 (Nu beruser fuglene i mit vindu, sikke dog en skønsang) Årsnote 17 (Irritationen stimler overalt, ferieoraklet har fået tag i folk) Årsnote 18 (Denne frodighed i græsset, sveden synker langsomt, og vi) Årsnote 19 (Dagene tager på kur nu, langsomt, men varmen vil os det) Årsnote 1 (Din ansigtshud lader sig brune) Årsnote 20 (Den første morgencigaret, sikke beroligende sug, nu er livet) Årsnote 21 (Lyset har trukket sig to timer, men varmen marcherer over) Årsnote 22 (Nu skifter vi alle sammen ansigter igen, vi blegner til vores) Årsnote 23 (Tusmørket kravler i træerne, rågerne er der i deres grenende musik) Årsnote 24 (Sensommeren ulmer din kind, solen har vrikket igen) Årsnote 25 (Efterårskalenderen trænger sig på, septembermyggestikket) Årsnote 26 (Der er svært at være den aftrædende, over for forældre) Årsnote 27 (Under den varme bruser, denne løjerlige vandtår, tal I så) Årsnote 28 (Denne regn i stenene, knurrer de ikke, de må skifte plads) Årsnote 29 (Der hænger det så i en kraftig efterårsvind, overtræk til) Årsnote 2 (Forfængeligheden stryger mig blidt over håret) Årsnote 30 (Når man føler at tiden står stille i en, selv omtanken kan) Årsnote 31 (Nu slår blæsten virkelig, det er sgu efterårstrommer, en) Årsnote 32 (Jeg elsker kusser, disse smuthuller efter en lang kølende) Årsnote 33 (Nu lysner det sorte af en forsagt sol, og fuglene kvidrer) Årsnote 34 (Jeg tror det var det musisk udadvendte der skabte mig) Årsnote 35 (Jeg føler jeg går under en svanesang, nye udfordringer må) Årsnote 36 (Man tror man tænker, men det er vist bare morgenforlegenhed) Årsnote 37 (Træthedsmørket sænker sig, tænk at kigge sig imod sengen) Årsnote 38 (Døden skinner altid på mig, denne søvn uden drøm og berørelse) Årsnote 3 (Forårsfremsynet rammer kalenderen, nu stiger humøret) Årsnote 4 (Pengene springer ikke så langt for tiden, står i stampe) Årsnote 5 (Selv i butikkerne taler de om viben, forårsbebudelsen) Årsnote 6 (En stædig frost, skal vi mon ende som statuer) Årsnote 7 (Har jeg mon noget på samvittigheden, en skyldfølelse måske) Årsnote 8 (Året har slået sin sløjfe, sommertiden skønner på os igen) Årsnote 9 (Så smeltede solen os endelig til hinanden, herligt)
ISBN
8721023115
Udgave
1. udgave, 1. oplag
Omfang
89 sider
Forlag
Borgen
Målgruppe
voksenmaterialer
Om forfatteren
Anmeldelser
Politiken, 2004-05-06
Information, 2004-05-06
Weekendavisen, 2004-05-14
Berlingske tidende, 2004-06-01
Standart, Årg. 18, nr. 3 (2004)
Lektørudtalelse
Et hyldestdigtskrift til årstiderne kan man passende karakterisere Jacs nye bog. På titelbladet står der 76 nye digte og umiddelbart tænker jeg på Jacs debut fra 1976 Spontane kalender-blade, men de har vist kun årstiderne og tallet tilfældes. Vi er langt fra den "punkede" digter fra dengang da han ville drikke sig ihjel. Vi er med nærværende bog nok nærmere på Jens August Schade end noget andet og måske er der gået lidt mode i at kalde Jac for en pludrende hyggepoet. Jac er først og fremmest lyriker og efter et par prosaafstikkere, som jeg ikke var begejstret for - undtaget De græssene hinkestene fra 2000, - er Jac dog tilbage igen i udmærket form. For modsat mange andre lyrikere besidder FP Jac stadig en meget original stil og stor poesi som både er lettilgængelig på en snørklet måde og giver en "hovsa" oplevelse. Samtidig er det en lyrik som i høj grad også er henvendt til mænd med herlige titler som "Alle mænd elsker duske" og "Alle glas glæder sig over mig" eller "Når jeg tisser sommertiden ind i hækken" og for os rygere er der opmuntring i "Bronkiernes morgensang". Bortset fra enkelte platheder er bogen sammenlagt en af FP Jacs bedre indenfor de senere år og vil ikke skuffe kendere
Læs hele anmeldelsen