Efter den store roman Fiske i livets flod (2000) har Helle (født 1965) her skrevet en lille roman om en kvinde, der dør i en bilulykke og undervejs til dødsriget passerer hendes liv revy. Gedske er midt i 30'erne og akademiker, lunkent gift med Joakim og har to små børn. Hun er født uden for ægteskab af en mor, som der blev set skævt til i et landligt Tønder. Den elskede onkel Urs besøger ofte den lille familie, først langt senere går det op for Gedske, at han faktisk er hendes far. Mormoderen har mistet både mand og sønner på havet og har altid kloge ord til Gedske, som er en speciel lille pige. Hun er helst alene og aleneheden bekommer hende vel. Da hun er halvstor, flytter moderen og hun til København, hvor Gedske falder helt ved siden af. Som død havner Gedske i den egyptiske nedreverden, hvor Guden Osiris skal veje hendes hjerte for at afgøre hendes skæbne. I ventetiden tænker Gedske i spredt orden tilbage på pigeliv, pubertet og kvindeliv. Hendes bevidsthed flakser hid og did, samtidig med at hun skal forholde sig til dødsriget. Solsiden er velskrevet, men på grund af formen er det en ret smal roman. Forventet efterspørgsel på linie med første del af Merete Pryds Helles forfatterskab