Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Denne glade, farvestrålende bog indeholder en lang række kort, der er klippet i kulørt karton, bølgepap og harmonikapapir. Kortene er inddelt i afsnit med f.eks. lette kort, bevægelige kort og kort, der indeholder julepynt og ophæng. Alle kort vises med en kort opskrift med tilhørende små tegninger, en farvelagt skabelon i fuld størrelse samt farvefotos af de færdige kort. Bogen præsenterer en del af sine modeller på omslagets farvefoto. Den er overskuelig og let at gå til, og de glade, enkle modeller, der er holdt i Ahnstrøms velkendte humørfyldte og lidt stiliserede stil, er afvekslende og vil tiltale både børn og voksne. Sværhedsgraden er varierende, men mange af modellerne kan også laves af børn, de letteste fra ca. 7 år. Mangler man flere bøger med julekort, er her et alsidigt og gennemarbejdet supplement til genren til både børne- og voksenbibliotekets lånere
Læs hele anmeldelsen Lektørudtalelse
Forfatteren tager et nyt tema op, nemlig julekort. Tidligere udkom han med andre hobby/klippebøger, nemlig Søde hundeklip, 99, Søde bamseklip, 98, og Bordkort & pynt til fest, 99. Bogen giver nye ideer og skabeloner til julekort lavet i A5 karton, der bliver foldet til dobbelte kort. Skabelonerne kopieres vha. pergamentpapir over på farvet karton. Bogens første kort er ganske simple, men efterhånden bliver forslagene mere avancerede. Der er ideer, hvor man indsætter harmonikapapir, så kortet bliver rumligt. Nogle kort er udformet således, at første side virker som billedramme til det egentlige billede, der gemmer sig inden i kortet, og der er også et par forslag til pop up-kort. Forrest i bogen er en side om redskaber og bogens skabeloner. Alle bogens kort er fotograferet, og alle skabeloner er i naturlig størrelse ligeledes i farver. Ved hver model er en udførlig arbejdsbeskrivelse. Børn fra 3.-4. kl. kan selv klare de lette kort, hvor de sværere udgaver kræver en voksen hjælper. Der er flere bøger med modeller til julekort på biblioteket bl.a.: Kort af karton, 98 Kort - og godt!, 94, begge af Mette Voldmester. Desuden har flere af bibliotekets ældre julehobbybøger et par forslag til julekort
Læs hele anmeldelsen