K.E. Løgstrups bøger om etik, især Den etiske fordring fra 1966 har i de seneste årtier været grundigt studeret såvel af studerende som af lægfolk, da Løgstrup ikke er svær at gå til, hverken sprog og begrebsmæssigt. Men Løgstrup er under beskydning. I Kai Sørlanders nyeste bog Under evighedens synsvinkel (97/40) har han sat et kapitel af til en kritik af Løgstrups etik og i denne bog, der bærer præg af at være skrevet som afgangsopgave til Odense Universitet, skyder forfatteren tilsyneladende etikken i sænk, idet hun dygtigt påviser det underlæggende religiøse, teologiske islæt i Løgstrups filosofiske argumentation. Man kan også sige, at hun modsat Løgstrup ikke selv tror på det medfødt gode i mennesket, der kan udmønte sig i "suveræne livsytringer", som det hedder i hans terminologi: åbenhed og tillid, som eksempel. Det er svært at se bort fra den livserfaring, der kvalificerer Løgstrups værk, men er svær at bruge i en logisk, pragmatisk argumentation. Denne bogs forfatter hører til den yngre generation, men analyserer grundigt og godt og har referencerammen i orden. Et væsentligt indlæg i debatten. Med litteraturhenvisninger bagest i bogen