Simonetta Agnello Hornby slog igennem med Mandelplukkersken, 2004, og her er hendes anden roman, som sagtens kan få endnu større succes. Det er en slægts- og kærlighedsfortælling fra Sicilien i sidste halvdel af 1800-tallet. Hovedpersonen er den rødhårede Costanza, som vokser op i en rig adelig familie. Hun afvises af sin mor, som ville have haft en søn og arving, og pigebarnet vokser op i et hjørne af køkkenet hos tjenestefolkene med sin amme som nærmeste fortrolige. Costanza bliver både velhavende og smuk, gifter sig med en charmerende udhaler og lever temmelig ulykkeligt. Romanen skildrer et mylder af skæbner, både upstairs og downstairs. Der bliver elsket og hadet og fortalt historier omkring stoppetøjet i køkkenet om eftermiddagen. Der rodes op i skumle hemmeligheder fra fortiden, vi hører om magtbegær, misforstået stolthed og griskhed. Samtidig fortælles om Sicilien i en periode, hvor magten bliver centreret i en enhedsstat, adelen mister formue og indflydelse på bekostning af en voksende middelklasse, den fattige landbefolkning gør oprør mod usle levevilkår, og mafiaen bider sig fast. Stort persongalleri, som heldigvis afhjælpes af personindeks. Romanen er velfortalt og fuld af liv og farver, underfundig og fabulerende med en meget vellykket blanding af fortælletraditioner fra den realistiske slægtsroman og fra den mundtlige, folkelige fortælling. Anbefales bredt