Sommermad
Sommermad

Sommermad - smagen af sol og sommer

17.06.19
Sommeren smager af jordbær med fløde, nybælgede ærter og rabarbersaft. Sommeren lugter af røg fra grillen og mad over bål. Sommeren bugner af friske råvarer og nye smage. Vi rykker udenfor og nyder maden i de lyse sommeraftener.

Sommerens friske råvarer lokker med nye smage og madoplevelser i det fri.

Sommermad skal være lette menuer, der ikke tager lang tid at tilberede, mad der laves på grill eller skovtursmad i picnickurve.

Når der er sol og varme på menuen, skal maden være let så vi kan komme ud og nyde maden under åben himmel i haven eller på stranden, i sommerhuset eller på campingpladsen.

Mulighederne er mange og sommerens mad udgør en bred palette af smage med udgangspunkt i sommerens råvarer.

Sæt smag på din sommer og lad dig inspirere af de mange skønne kogebøger til sommerens mad: grillmad og tilbehør, salater, frugt og grønt, desserter, is og drinks

Velbekomme og god sommer til dig fra biblioteket :-)

Tags
Materialer