Samvirke
Samvirke

Dyk ned i danskernes kulturhistorie - Samvirke online fra 1928 og frem

04.03.16
Hvordan så et TV ud i 1960'erne og hvad med sodavands-reklamerne og hjemmesyltnings-tendenserne? Find artikler om familie- forbrug og dagligliv igennem historien i Samvirke Classic
  • Synes du også det er sjovt at se tilbage på tiden der var?
  • Elsker du at se billeder af reklamer du kan huske fra din barndom, eller læse artikler om husmoderliv anno 1950? 
  • Er du også vild med danskernes kulturhistorie?
 
Samvirke har lanceret Classic Samvirke, et online-arkiv til alle Samvirke magasiner fra 1928 og frem. Arkivet rummer 1500 magasiner, ialt 66.000 indskannede sider der alle frit kan downloades i tro kopi.
 
Samvirke Classic er en rigtig god nyhed til dig der gerne vil læse om forbrug og dagligliv i Danmark før og nu.
 
Samvirke er udgivet af FDB og er et af danmarks største og mest læste forbrugermagasiner med et oplag på 380.000 og en million månedlige læsere. Magasinet har været med hele vejen i danskernes historie siden 1928 og derfor kan du i dag finde en guldgrube af viden om familieliv, dagligliv og forbrugsmønstre igennem tiderne.
 
I Samvirke bringes hver måned et bærende tema, fotoreportager, madartikler, forbrugerstof og tendenshistorier. Du finder derfor et øjebliksbillede af samtiden. Hvordan har man igennem tiderne set på opdragelse, hovedpinepiller og slankekure? Tiden fryser, med et ældre Samvirke-magasin i hånden og tingene i dag bliver sat i perspektiv.
 
Samvirke Classic vil være et hit for dig der:
 
  • interesserer dig for samtids- og kulturhistorie
  • interesserer dig for f.eks. kvindens stilling i hjemmet før og nu
  • er studerende, og skal arbejde med dagligliv, sundhed eller familieliv i bestemte historiske perioder 
  • er studerende og skal analysere reklamer igennem tiderne
  • interesserer dig for teknologi-udvikling, især hverdagsteknik som radio, TV, cykler og mobiltelefoner 
  • vil finde sjove billeder og anekdoter til din farmors fødseldags-festsang eller tale

Vil du nørde mere med danskernes kulturhistorie i det 20. århundrede, så har biblioteket også bøger på stribe du kan fordybe dig i. Kig med på listen nedenfor

 

Materialer