Det (u)formulerede skrig

11.01.18
Endelig har Torben Skjødt Jensen premiere på sin film om digteren og mennesket Michael Strunge. Han var digteren, der forsøgte at vise en generation af modløse men kreative og selvbevidste unge, der ikke havde nogen stemme i den offentlige mening, til Hr. og Fru. Danmark. Han blev, om han ville det eller ej, det (u)formulerede skrig, som punken var.

Det (u)formulerede skrig

Den 9. marts 1986 sprang den unge digter, Michael Strunge, ud af vinduet fra 4. sal. Nogen siger, han var manisk i øjeblikket, andre mener, det var bevidst selvmord. Lige meget hvad, markerede det et sørgeligt og brat endeligt for en af tidens helt store lyriske fornyere. I sin samtid harcelerede han mod det etablerede digter- og forfattermiljø, der lettere hånligt henviste til deres enorme salgstal. Eftertiden har dog vist at manden ikke bare var en døgnflue, der udelukkende på grund af provokationerne, gjorde sig bemærket med digte og lyrik af uhyre høj kvalitet. Han er om nogen blevet den danske mainstreams vindue til punkens indtog i den danske kultur. Han var digteren, der forsøgte at vise en generation af modløse men kreative og selvbevidste unge, der ikke havde nogen stemme i den offentlige mening, til Hr. og Fru. Danmark. Han blev, om han ville det eller ej, det (u)formulerede skrig, som punken var.

Endelig en film om Strunge

Alle disse ting er alment kendt og udbredt. Men hvem var personen og mennesket Michael Strunge egentligt? Hvordan var hans liv, hvad drev ham og hvilken rolle spillede han i den danske punkkultur? Disse spørgsmål, og mange andre, håber jeg på at blive klogere på, når jeg har fået set den nye film ”Michael Strunge – Væbnet med ord og vinger”. Instruktøren Torben Skjødt Jensen har gennem interviews med venner, kærester, familiemedlemmer og andre bekendte forsøgt at give et ærligt og direkte billede af mennesket og digteren Michael Strunge.

Del af en samtid

Noget af det utrolige som skønlitteratur, i Michael Strunges tilfælde digte, kan, er at skabe en tidsmaskine. En tidsmaskine, hvor igennem man kan rejse ind i en anden tidslighed og opleve en helhed. Når man læser et digt af Michael Strunge, så læser man ikke kun et digt om personlige tanker og ideer. Nej, man får også et indblik i en proces af forandring og kulturel orientering. 1980’erne var Reagan, Thatcher og Schlüters tid. Det var smalkost og fattigfirserne. Mange unge anså hippiernes revolutionære kærlighedsmission for at have spillet fallit. Den kolde krig rasede stadig og ungdomsarbejdsløshed eksisterede i stort omfang. Det var denne generation af unge, der gennem musik, kunst, film og digte, gav et selvbevidst udtryk for et ønske om en gør-det-selv mentalitet. Hvis de ”voksne” hippier ikke kan forandre samfundet, ja så kan vi sgu selv. Man kan netop forandre verden på mange måder, f.eks. med digte. Tak for dine digte, Strunge. 

Læs mere på Forfatterweb
Materialer