Top 5 bøger til din teenager
Top 5 bøger til din teenager

Top 5 til din teenager

23.06.21
De 5 bedste ungdomsbøger

Julie Midtgaard: Elementprøven
Sværger din teenager til fantasy, er "Sprækken til Luscuro" et godt bud på serien til ferien. Gry dømmes som heks og ender på bålet. I stedet for at dø, vågner hun i landet Luscuro. Her er det helt normalt at have særlige evner. Hun begynder på kostskole for at blive 'sikster'. Men der er onde kræfter på spil i Luscuro. Gry får en central rolle i kampen mod det onde. Serien byder på magi, alternative verdener, venner, fjender og kærlighed.

Sarah Engell: Det øjeblik du tvivler
Hvis din teenager er optaget af #MeToo, er dette den rette bog. Vigga er en cool skater, som klarer sig godt i en mandeverden. Da hun forelsker sig, begynder hun at modtage stadigt mere modbydelige hadbeskeder. Bogen er realistisk, rå og gribende.

Patrick Ness: Vi andre bor her bare
Her er en humoristisk bog for dem, der kan genkende følelsen af at være lidt ved siden af. Den handler om helt almindelige Mikey, som går på en skole, hvor alle de cool kids har superkræfter. Det er let at blive overset, når ens skolekammerater altid lige er ved at redde verden fra dens undergang. En bog med superhelte, anti-helte og virkelige problemer.

McManus: Alt det vi ikke vidste
Denne roman skal din teenager læse, hvis han eller hun er til thrillerfilm. Den handler om to kusiner og en fætter, der får tilbudt sommerjob hos deres bedstemor, som de aldrig har mødt. Bedstemorens resort ligger på den ø, hvor deres forældre voksede op men ikke vil sætte deres ben mere. Øen gemmer på en stor familiehemmelighed, som de tre unge prøver at afsløre. Bogen er fuld af spænding, celebert sommerliv og lidt af en krimigåde.

James Dashner: Maze Runner
Det kan være, I har set filmen. Men starten på Maze Runner-serien skal nok også fange opmærksomheden. Vi befinder os i fremtiden. Thomas vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig i en labyrint. Sammen med en gruppe andre unge skal han overleve i (og finde en vej ud af) labyrinten. De skal kæmpe mod modbydelige straffere, som de møder i gangene om natten. Det er sådan en siderne-vender-sig-selv-type-bog.