Dreng vil ikke i skole
Skolevægring

Skolevægring

08.05.23
’Mit barn vil ikke i skole’

Børn, der mistrives i skolen, er et trist og desværre stort problem. For børnene er tanken om at gå i skole fyldt med mange følelser, og det kan være svært at finde de rette ord til at beskrive deres følelser. 
En god måde til at snakke om svære emner er gennem litteratur. 

Jeg kan på det kraftigste anbefale billedbogen ’Grævlingedage’  Bogen formidler på fineste vis skolevægring og mulige løsninger gennem både tekst og stemningsfyldte billeder. 

'Grævlingedage' handler om Pelle, der var en glad dreng indtil den dag, hvor han slet ikke var glad længere.
Pelle skal i skole. Det bliver ikke den fest, han havde forestillet sig. Der er gruppearbejde, der er skolegården, gangene og gymnastiksalen.  Alt sammen er vildt uoverskueligt, og det magter Pelle ikke. Hans mave går i knuder. Han kan ikke trække vejret. Han vil bare hjem. Så han går hjem. Mor og far tager ham til læge for at undersøge ham, men lægen siger, han er rask.

Pelle vil egentlig allerhelst være en grævling, der graver sig ned i sit eget stille og rolige grævlingebo. Heldigvis tager hans far ham alvorligt og lytter til Pelles fortælling om, hvordan grævlinger bedst kan lide at være i huler og huller og hjemme.

Bogen har de flotteste illustrationer, hvor man tydeligt ser Pelles følelser og hans angst for at gå i skole.
Vi ser også mors skræmte og bekymrede blik, når Pelle gemmer sig og ikke vil i skole.

 Jeg tror, at børn, der er utrygge ved at gå i skole, kan genkende sig selv i Pelle.

 

Materialer