Påskepynt

Påskeaktiviteter

08.03.21
Påsken nærmer sig, og det er tid til at klippe gækkebreve, male æg og til aktiviteter i det fri sammen med familien.

Sjov og ballade med et gækkebrev
Du kan liste hen til naboens eller din bedste vens postkasse og smide et gækkebrev i postkassen eller sende gækkebrevet med posten..
Skrive et fint digt i gækkebrevet og HUSK prikker i stedet for dit navn. Find vejledning til gækkebrev her

”Mit navn det står med lopper, pas på det ikke hopper”
”Gæk gæk gæk mit navn er blevet væk, hvis du dette finder, et påskeæg du vinder”

Måske kender du andre rim til gækkebreve og kan blive den heldige, der får et påskeæg, men husk hvis dit navn bliver gættet, er det dig, der skal af med påskeægget.

Inspiration til flotte påskeæg.
Skold æggene i varmt vand og prik hul i begge ender. Få far eller mor til at puste æggehviden og blommen ud af ægget og find dine tusser eller maling frem og mal æggene. Pas de kan nemt så i stykker. Et tip er at sætte æggene i et æggebæger, mens du maler på dem.

Klik på linket her og få mange ideer til, hvordan du kan pynte dit påskeæg. Men du kan også lave farverne selv, fx kan du koge æggene sammen med løgskaller, rødbedestykker eller kaffegrums. Teblade, friske rødder og kørvel kan også bruges.

Disk op med hjemmelavet karse til æggemaden
I løbet af få dage kan I have frisk karse til jeres æggemadder. Karsefrø kan købes i de fleste dagligvarebutikker. Så karsen i de fine karsefugle Hvis I ikke har fine fjer og øjne, så gå ud i naturen og se, hvad i kan finde af ting og sager, som I kan lime på flasken som pynt i stedet for

Udendørsaktiviteter i påsken
Trille æg
En af de ældste og mest elskede påskelege er den med at trille æg. Oprindelig går legen ud på, hvem der kan trille sit æg længst uden, at det går i stykker. Er det små børn, kan der trilles med hårdkogte æg.

Æggeløb
En anden aktivitet er æggeløb, hvor hver deltager løber med et æg på en ske. Den, som kommer hurtigst frem uden at tabe ægget, har vundet.

Alternative skovture
Lav en turbingoplade. Tegn eller find billeder af ting i naturen og saml dem på et stykke papir. Nu er det sjovt at gå en tur sammen ud i naturen og finde tingene på bingopladen. Måske gevinsten for fuld plade kunne være et lille påskeæg.
Eller giv skovturen et tvist ved at gå på jagt efter dyrelorte. Få hjælp til at kende de forskellige dyrelorte på denne hjemmeside