Foto: Kim Matthäi Leland
Foto: Kim Matthäi Leland

Kan han også skrive børnebøger?

17.01.22
Hvad har Johan Olsen, Jo Nesbø og Özlem Cekic til fælles? De har alle tre skrevet børnebøger.

Ved siden af musik, forskning, storsælgende krimiforfatterskab og dialogkaffe, har de fundet inspiration til at skrive gode bøger til børn. 

Johan Olsen skriver ikke overraskende fagbøger for børn indenfor naturvidenskaben, mens Özlem Cekiz' Ayse var en af de første hovedpersoner med muslimsk baggrund i letlæsningsbøgerne på de danske børnebiblioteker. Den norske krimiforfatter Jo Nesbø har udgivet en lårklaskende sjov højtlæsningsserie om Doktor Proktor.

Hvis du går langs hylderne i børnebiblioteket, vil du måske støde på flere forfattere og udbryde "Næ, skriver hun/han også børnebøger?" Det kan være, at du med dit kendskab til Lone Theils gode voksenbøger kan anbefale dit eget barn en af hendes udmærkede lette krimibøger i serien "Det Hemmelige detektivbureau". Efter at have set "Nak og æd" i fjernsynet kunne I også kaste jer over "Nikolaj: drengen der lærte at lave mad fra næsten hele verden".

God læselyst!

Materialer