Ja, det er sommer, men hvad skal vi læse?

Børn elsker at få læst billedbøger, men er du løbet tør for ideer til litteratur er her nogle fede forslag.

Forfatteren Annika Leone har skrevet tre skønne og sjove billedbøger; ”Bare numser”, ”Bare numser på stranden” og ”Bare numser i sneen” er nogle humoristiske billedbøger. Her er der fra børneperspektiveret mulighed for at udforske kroppen. Mira bor sammen med mor og far og vi følger dem i hverdagen.

”Sommervenner” af Anette Bjørg. Billedbogen handler om Iris, der møder manden Axel. Axel er en sur gammel mand, men hvorfor er Axel i grunden så gnaven?

”Sallys far får fodboldfeber” af Thomas Brunstrøm. Sommeren står i VM's tegn og Sallys far får selvfølgelig fodboldfeber.

”Lyse nætter” af Alberte Winding. Teksen ”Lyse nætter” er blevet omsat til en billedbog og Charlotte Pardi understøtter på fineste vis teksten.

 

Sommeren byder for rig mulighed for at komme ud i naturen. Vi har mange bøger der omhandler, hvad I kan finde i naturen. Her er tre fine eksempler:

”199 smådyr”, som titlen lyder handler den om små dyr.

”Krible – krable-land” af Sam Loman. En dejlig findebog med hyggelige opgaver undervejs.

”Anna redder en humlebi” af Peter Nordahl. En fin fortælling om en humlebi der forvilder sig ind i stuen.

God sommer, vi ses på biblioteket.

Find bøgerne her: