Godt nyt til alle, der læser e-bøger
Godt nyt til alle, der læser e-bøger

Godt nyt til alle, der læser e-bøger

Nu er eReolen klar med en helt ny reader til iOS og Android, så det bliver endnu bedre og lettere at nyde en ebog i eReolens apps.

Det er en forbedret læseoplevelse, og det kan være nødvendigt at geninstallere appen.

Med den nye Reader bliver det obligatorisk at downloade ebogen, før man kan begynde at læse den, og samtidig får man en markant forbedret læseoplevelse i kraft af en lang række nye features:

  • mulighed for justering af linjeafstand.
  • progress bar, der viser, hvor langt du har læst.
  • angivelse af sidetal.
  • mulighed for ny papirfarve.
  • forbedret justering af zoomniveau og mulighed for pinch zoom.
  • flere muligheder for bladring i landscape (swipe og dobbelt klik).
  • forbedret visning af bøger med mange, store billeder, hvor du f.eks. kan se dobbeltopslag i billedbøger og graphic novels, når du vender din tablet i vandret position.

Den nye reader husker desuden dine indstillinger, så du ikke længere skal justere dem fra gang til gang og dermed kan komme direkte i gang med at læse.