Efterårshygge - ude og inde

Så er det nu, du skal gøre dig klar til masser af indendørs og udendørs kreative aktiviteter.

Du har måske lagt mærke til det. Det bliver mørkere for hver morgen, og de bare fødder er begyndt at søge ly i både sokker og hjemmesko. Strømbesparelser gør måske også, at du begynder at overveje, hvad du dog skal underholde børnene med, når vi skal sidde derhjemme med lommelygter og stearinlys. Herunder er en række forslag til, hvad du kan give dig i kast med.

Læs højt og put jer under et tæppe:
Helt klart oplagt - og helt klart hyggeligt, og så er det op til jer, hvad der skal læses op af. Og både lommelygter og lanterner kan gøre det til en mega hyggelig oplevelse for alle.

Gå ud i naturen:
Tag godt med tøj på og kom ud og leg i naturen. Når I nu alligevel er derude, så find en masse flotte blade, sten og kastanjer og slip kreativiteten løs, når I kommer hjem. Husk den varme kakao!

Perler, perler, perler:
Her er det kun fantasien, der kan sætte grænser. Der findes et hav af perlebøger til både drenge og piger; der kan laves smykker og endda 3D perleplader. 

Lav mad sammen: 
Når man nu alligevel skal spare penge, så sæt jer sammen og aftal, hvad der skal laves af mad, når ovnen skal i gang. Der findes rigtig mange gode kogebøger med opskrifter, som også små fingre kan hjælpe til med.

Toiletruller og andet genbrug:
Det er op til jer, hvad I synes der er sjovt. Men toiletruller og andet genbrug kan der bruges timer på. En skokasse kan hurtigt blive til en bil, og har I først købt glimmer og andet gejl, kan selv de voksne ikke lade være med at lege med limpistolen.

Krea efterårssjov