Prutter stinker
Prutter og bussemænd er sjove

Ad, hvor klamt!

30.05.22
Klamme, sjove og lærerige billedbøger om noget af det mest naturlige: tis, prutter, lort, bussemænd og andre spændende sager.

De fleste børn har en fase, hvor de synes, at "klamme" ting som lort, tis, prutter og bussemænd er særdeles spændende. Vi har samlet en række herligt klamme billedbøger med garanti for frydefuld væmmelse og underholdende læring om noget, der faktisk bare er ganske naturligt.

Ad, hvor ulækkert!

Du synes måske at du kender din krop ud og ind - men i denne bog vil du med garanti lære noget nyt om alt det klamme, den kan. Sjov og informativ faktabog til videbegærlige drenge og piger fra 5-10 år. Kan selvlæses fra omkring 9 år.

Lån "Ad, hvor ulækkert"

En rigtig lortebog

Prut, bæ, lort - det er ikke noget man snakker om, siger de voksne, men her er der en hel bog om det, der er både naturligt og nødvendigt - og lidt ulækkert.

Lån "En rigtig lortebog"

Puh! Hvem lugter?

Lenny Lemur generes af en ulækker stank. Hvem kan det være, der lugter så slemt? Lenny opsøger forskellige dyr i junglen, som alle stinker, for at finde ud af hvor stanken kommer fra.

Lån "Puh! Hvem lugter?"

Bussemændenes rekordbog

Alt om bussemændsrekorder, næsepilningsteknikker, bussemandssportsgrene og præcisionssnotning.

Lån "Bussemændenes rekordbog"

Du lugter - og det gør alt muligt andet også!

Alt hvad du har brug for at vide om stank, hørm og ildelugt. Om bl.a. prutter, dårlig ånde og fodsved.

Lån "Du lugter - og det alt muligt andet også!" 

Find flere stinkende gode bøger i oversigten.

Oprindeligt skrevet af lineh, Aalborg Bibliotekerne.

Materialer