Hvorfor dit og hvorfor dat?
Vi anbefaler bøger til nysgerrige børn

Hvorfor dit og hvorfor dat?

15.06.20
Vi anbefaler bøger til dig med nysgerrige børn derhjemme, der stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord, som det kan være svært at svare på!

Maria Jarijs står bag Youtube-kanalen WTF er det?, hvor hun fortæller om alle mulige emner på en ligetil og forståelig måde. Det er også blevet til en bog fra hendes hånd med et udvalg af emnerne f.eks. om der findes liv i rummet, hvorfor man drømmer og om man kan klone mennesker. Bogen findes både i papir og digital udgave.

HEKSEBØRN I AFRIKA

 

Lars Henrik Aagaard har skrevet to bøger med svar på 50 spørgsmål til professoren; Hvor langt er der til verdens ende? og Hvad er månen lavet af? . Børn over 10 år kan sagtens læse den selv, men du kan også læse den højt for yngre børn. Bøgerne omhandler primært naturvidenskaben, men der er også en masse at tage fat på!

For de større børn (og faktisk også for voksne) er Johan Olsens Bogen om Verden et godt bud. Magtens korridor-forsanger Johan Olsen er som bekendt også biolog og forsker og tager i denne bog fat i at formidle naturvidenskaben på bedste vis. I Hvad er et æg?  fortsætter han med at dele ud af sin viden og dækker nødvendige emner som bussemænd, kaffe og prutter på en meget underholdende måde!

Bogen om verden af Johan Olsen

 

For de mere filosofisk anlagte, er Tor Nørretranders Børnespørgehjørne : Spørgsmål de voksne ikke kan svare på samt Børnespørgehjørne : Ting, mennesker selv har skabt også oplagt. Bøgerne henvender sig mere til den voksne end til højtlæsning, men klæder den voksne på til at svare på livets store spørgsmål.


Vi kan også anbefale det digitale magasin How it works på RBdigital til videre læsning om aktuelle emner. Du finder en vejledning til at blive bruger af RBdigital her: https://randersbib.dk/content/digitalt/zinio-magasiner.