Føler du dig "draget"?
Føler du dig "draget"?

Føler du dig "draget"?

I næste uge kommer sidste del af Peter Jacksons "Hobbitten" i biografen. Derfor serverer vi selvfølgelig et udvalg af gode dragebøger. Velbekomme.

Hobbitten: Femhæreslaget af J.J.R. Tolkien: Utroligt, at en enkelt bog kan blive til en hel triologi filmatiseret af Peter Jackson. Men ægte Tolkienfans (jeg er selv en af dem) klapper i hænderne og glæder sig over endnu en film, hvor man kan forsvinde væk i Tolkiens fantastiske univers. Denne sidste del dykker ned, som titlen siger, i femhæreslage,t som i bogen selv er ufattelig godt skrevet.

Eragon af Christopher Paolini: Eragon er en ganske almindelig dreng, der en dag finder en blå sten, som dukker op ud af det blå. Stenen er dog i virkeligheden et drageæg, og dragen Saphira udvælger Eragon som sin rytter. Bortset fra at træne som dragerytter bliver det hans mission at bekæmpe den onde Galbatorix. Er du vild med Ringenes Herre, så er dette helt klart en serie, du bare må kaste dig over. Paolinis univers er på størrelse med Tolkiens, og alle følelser er indblandet i bogen. 

Hurog af Patricia Briggs: Briggs er mest kendt for sin serie med Mercy, men Hurog er også en af de størrelser, man skal kaste sig over. Prins Ward har spillet dum det meste af sit liv pga. sin voldelige far. Men da faren en dag dør, skal Prins Ward generobre respekten og kæmpe for sin ret til tronen. Og dette kan ikke klares uden Hurogborgens drage. En gennemført historie med magi, list og magt. Men jeg fraråder dog børn under 12 at læse dem, da de har nogle voldsomme scener.

Sådan træner du din drage af Cressida Cowell: Vi kan ikke komme uden om dragerne uden at nævne denne triologi. Hikke er viking, selvom han overhovedet ikke ligner en. Han er søn af høvdingen, og man forventer af ham, at han er en helt som sin far. Dette kan Hikke knap nok leve op til, men da han får den mindste og samtidig mest ulydige drage tildelt, får han sin opgave for. Læs den og knæk sammen af grin. Vildt godt skrevet og er til alle, der elsker drager.

Materialer