Færdig med letlæsning?

30.07.20
Har du et barn, der trænger til nye udfordringer?

Som er færdig med letlæsnings-bøgerne, og som nu er klar til bøger med mere tekst, færre billeder og en lidt mere kompleks handling men som på den anden side ikke skal overvældes af tykke murstensbøger helt uden billeder? Så kig med her når vi anbefaler en masse gode bøger, som er helt perfekte til overgangen mellem letlæsnings-afdelingen og resten af det store dejlige børnebibliotek.

Sagen er nemlig, at grænsen mellem letlæsningsbøgerne og de ”almindelige” bøger er flydende.
Der findes en hel masse bøger, som kun er en anelse sværere og stadig har rigtig mange billeder og en ikke alt for indviklet handling. Det gør dem perfekte til de børn, som stille og roligt bevæger sig væk fra letlæsningsbøgerne.
Bøgerne spænder fra hestebøger, humor, gys, fantasy og fodbold, så der er noget til alle.


Inspireret af Silkeborg Bibliotekerne