Randers Biblioteks historie

Her kan du læse mere om hovedbibliotekets historie

 

Opstarten af folkebiblioteket i Randers den 6. november 1862
 
Før midten af det 19. århundrede er der i Danmark foreningsbiblioteker for embedsmænd og dannede borgere, stiftsbiblioteker for præster og embedsmænd, fagbiblioteker ved lærde skoler og lejebiblioteker for almuen og almuebogsamlinger for bønderne. 1844 skriver en præst om købstædernes biblioteksforhold at:
 
”menigmand som oftest ikke læser eller også er henvist til de private lejebiblioteker, som han (præsten) frygter, udspreder den umoralske og fordærvelige litteratur”.
 
Tanken er derfor, at det af hensyn til folkets åndelige vækkelse, dannelse og opdragelse er nødvendigt at oprette biblioteker for de uformuende.
 
Den 1. juli 1862 udsender nogle overlærere, en pastor, en justitsråd, en doktor og en prokurator indbydelser til oprettelse af folkebibliotek i Randers. Her står bl.a.: 
 
”I Erkjendelsen af Oplysningens forædlende Indflydelse på Menneskets såvel ydre som indre Liv, og af Erfaring overbeviste om, at der ofte hos Menigmand rører sig en bevidst Trang til sund Læsning, men som på Grund af Forholdene forbliver utilfredsstillet – havde vi Undertegnede forenet os i at søge oprettet et Folkebibliotek i Randers (…) Alle skal kunne låne – bøger af opbyggeligt, belærende eller underholdende indhold.”
 
Den 6. november afholdes den stiftende generalforsamling på Rådhusstuen. Her bliver love vedtaget og bestyrelsen valgt. Økonomisk bidrager 14 personer tilsammen med 25 rigsdaler, og der er 118 tilsagn om årlige bidrag på 133 rigsdaler og 32 skilling . Derudover donerer 21 personer en række bøger at starte med. Juleaftensdag den 24. december 1862 åbner Randers Bibliotek for udlån i et lånt lokale på Randers Rådhus. Der er 488 bøger på hylderne, hvoraf de 418 kategoriseres som underholdende bøger og 70 som opbyggelige. 
 
I bestemmelserne for det nyåbnede bibliotek står der blandt andet:
 
Uddrag af ”Bestemmelser for Randers Folkebibliothek”
 
§ 1  Folkebibliothekets Formaal er at skaffe Byens uformuende Indvaanere fri Adgang til Læsning af opbyggelige, belærende eller underholdende Bøger.
 
§ 4 Generalforsamlingen vælger en Bestyrelse bestaaende af fem Medlemmer, der blandt sig selv vælge en Formand, 2 Bibliothekssekretærer og en Kasserer…
 
§ 7 Bibliothekssekretærerne skulle skiftevis besørge Udlaanet af Bøger 2 Gange ugentlig paa en Tid, som nærmere bliver at bekjendtgjøre. 
 
Lånelysten er stor allerede fra starten, og den 10. januar 1863 må bestyrelsen vedtage ”kun at gøre 50 udlån hver udleveringsdag”. 
 
Hver måned træder bestyrelsen sammen og vedtager, hvilke bøger der må indlemmes i samlingen, og hvilket inventar der skal anskaffes. Hvert år til sommer holder biblioteket lukket i 14 dage. I den periode indkaldes alle bøger til eftersyn.
 
Bogfortegnelserne fra dengang viser, hvilke bøger man kunne finde på hylderne i biblioteket. I fortegnelsen finder man adskillige værker, der læses i dag f.eks. Coopers indianerromaner, romaner af Charles Dickens, Carit Etlars Gøngehøvdingen, Ludvig Holbergs skuespil og epistler, B.S. Ingemanns historiske romaner, Marryats romaner, Oehlenschlægers skuespil, en enkelt afhandling af den romerske filosof Seneca m.fl. Blandt de bøger, der kategoriseres som opbyggelige, finder man salmer, prædikensamlinger, bibellæsninger og opbyggelige tanker. 
 
For at låne skal man årligt købe et katalog, men selve lånet er gratis. Der udlånes i reglen kun to bøger ad gangen, som låneren må beholde i 14 dage.
 
I 1896 nedsættes et bogudvalg med skoledirektøren som formand. Nu er det ikke længere bestyrelsen, der køber bøger ind efter folks ønsker. I jubilæumsskriftet i anledning af bibliotekets 50-års jubilæum står der:
 
”Dette udvalg har virket overordentlig heldigt for biblioteket, dels ved skønsomt valg af bøger og dels ved at udskyde mindre heldige værker, som i tidens løb var indlemmet”. 
 
Helt indtil 1914 opdeler man bøgerne i katalogerne i to afdelinger: A. Opbyggelige bøger og B. Belærende og underholdende bøger. Fra 1914 går man over til opdeling i skøn- og faglitteratur, hvilket bibliotekerne benytter den dag i dag. 
 
 
 
Hvem drev biblioteket?
I perioden fra 1862 til 1927 er biblioteket privat drevet med en bestyrelse af gode borgere. Der tilføres dog tilskud fra stat og kommune samt private, der bl.a. donerer penge ved indsamlinger. I 1912 ansøger biblioteket for første gang om centralbiblioteksstatus med den begrundelse, at Århus er ude efter oplandet. Samme år ansætter bestyrelsen lærer Chr. Bertelsen som deltidsbibliotekar. Diskussioner om bibliotekets status som centralbibliotek tager til med et besøg af biblioteksdirektør Thomas Døssing i 1921. Her får man råd og vejledning om oprettelse af et centralbibliotek. 
 
På byrådsmødet den 14. februar 1927 vedtager det samlede byråd uden afstemning, at kommunen straks overtager driften af biblioteket fra den dag, hvorefter det overflyttes til nye lokaler. I forlængelse heraf vedtager en enig bestyrelse den 8. marts at opløse foreningen på en ekstraordinær generalforsamling.
 
I en skrivelse fra byrådet meddeles det, at byrådet på mødet den 2. maj vedtager, at man er klar til at overtage biblioteket fra 1. juni. Forslaget accepteres af bibliotekets bestyrelse, og siden den tid har Randers Bibliotek været kommunalt. Randers Bibliotek opnår også status af centralbibliotek i perioden fra 1927 til 1972 for Randers Amt.
 
Om indvielsen af Randers Centralbibliotek den 6. november 1927
Den 6. november indvies Randers Centralbibliotek i tagetagen i den nye administrationsbygning i Vestergade 34, hvor Statsskolen tidligere havde til huse. En stor kreds af gæster træder ind ad den blankpolerede dør med de skinnende messingbeslag. Fra forhallen træder man ind i selve biblioteket, hvor det første man møder er udlånsskranken, og derefter møder man synet af de lange og fyldte bogreoler. Loftet i udlånslokalet er af glas, og det giver et behageligt blødt lys. Bag glasvæggen langs reolerne findes læsesale med håndbøger, aviser og tidsskrifter. Bag biblioteket er et stort boglager og en kahyt med tre pladser til studier. Overlærer Hansen byder på biblioteksudvalget vegne velkommen og takker bibliotekstilsynet for den interesse, de har vist.
 
Biblioteksdirektør Døssing ønsker Randers by og amt tillykke og takker byrådet for støtte. Borgmester Kragh takker Udvalget for Offentlige bygninger, arkitekterne og arbejderne og udtaler sin glæde over, at byen får både nyt centralbibliotek og administrationsbygning. Kragh har været bange for, at biblioteket vil blive en ”gøgeunge”, der vil trænge alle de øvrige ud af reden, og forklarer:
 
”Sagen blev ikke fra først af mødt med stor begejstring, det var ikke fordi vi savnede sans for det gode i den, men fordi jeg mener, at det var staten, der her måtte løse opgaven”. 
 
Samme år i august 1927, vedtager man, at biblioteket holdes åbent for publikum alle hverdage – undtagen påskelørdag, grundlovsdag, 24. december og på valgdage. Udlånet er åbent kl. 11-20 og læsesalen kl. 11-21.
 
Med årene bliver også lokalerne i Vestergade for små. Op igennem 50’erne og 60’erne får man depoter ude i byen og et separat børnebibliotek i Snaregade.
 
Hvor har biblioteket ligget?
Bibliotekets bygningshistorie er et kapitel for sig. Fra 1862 til 1865 ligger biblioteket i et lånt lokale på Rådhuset. I efteråret 1865 lejer biblioteket sig ind på et værelse hos lærer S. Jessen på Borgerskolen i Vestergade. Den bygning eksisterer ikke længere. I 1868 smider skolekommissionen biblioteket ud, fordi de selv skal bruge værelset. Herefter flytter biblioteket til et lejet værelse i Houmeden. Der ligger det i få år indtil 1871, hvor byrådet stiller et gratis værelse til rådighed i drengefriskolen Nørrestræde 2. Det koster biblioteket et beløb på 240 kr. Byrådet stiller et gratis lokale til rådighed i det nyrestaurerede Helligåndshus fra 1897. Biblioteket skal dog selv betale lys, varme og rengøring, og det er ikke tilladt at male lokalet eller bruge det til andet end bogudlån. Her ligger biblioteket, indtil det bliver overtaget af Randers Kommune i 1927. Samme år flytter biblioteket for første gang til lokaler, der er indrettet til bibliotek. Adressen er Vestergade 34, hvor rummene er større og lysere, og de indrettes af arkitekterne Hjersing og Koch.
 
 
 
På vej mod Kulturhuset
Fra slutningen af 1950’erne begynder man at diskutere bygning af et nyt bibliotek. Otte arkitekter er i spil, her i blandt Arne Jacobsen der tegnede Rødovre Bibliotek og Flemming Lassen der tegnede bibliotekerne i Nyborg, Gentofte og Lund. Udvalget bestemmer sig for Flemming Lassen som arkitekt, og på et møde i Statens Bibliotekstilsyn november 1961 fremlægger han den første skitse. De eksisterende bygninger i den gamle Teknisk Skole tænkes anvendt til kontorlokaler for biblioteket, den gamle museumsbygning for kunst og kultur nedrives, og en bygning på tre etager rejses. Således blev Kulturhuset på Østervold en realitet. Flemming Lassens store rå firkant af beton ”sættes sammen” med den tidligere Teknisk Skoles to sammensatte bygningskroppe. Den nye kvadrat er et markant udtryk for den retning i arkitekturen, der kaldes brutalisme, hvilket vil sige, at facaden står rå og ubearbejdet. Da Kulturhuset står klart, åbner biblioteket for første gang sine døre den 30. november 1968. 
 
Siden 1968 har bygningen gennemgået flere ombygninger, hvoraf den væsentligste sker i 1997, hvor Kulturhusets åbne atriumgård overdækkes med en glaspyramide. Det udvider biblioteket til et publikumsareal fra 1.500 kvm. til 2.300 kvm.
 
 
 
Randersegnens Biblioteker - et biblioteksforbund
Fra 1971 til 2007 er biblioteket i Randers hovedbibliotek for et biblioteksforbund med op til seks omliggende kommuner. Forbundet dannes i 1971 med Hadsten, Midtdjurs, Purhus, Rosenholm, Rougsø, Sønderhald og Randers kommuner. 1974 indtræder Langå og Nørhald kommuner i forbundet. I nogle af kommunerne er der “faste” biblioteker, men ellers er området serviceret af op til seks bogbusser. I 1984 melder Hadsten kommune sig ud af forbundet, og bogbusbestanden reduceredes til fem busser. Den sjette bus bliver brugt til forsøg som henholdsvis “ældrebus”, “børnebus”, “musikbus” og “fabriksbus”. I løbet af de følgende år melder flere og flere kommuner sig ud af forbundet, og som følge heraf reduceres personalet og antallet af bogbusser i Randers. 
 
I 2007 gennemføres kommunalreformen, og hermed opløses biblioteksforbundet. Randersegnens Biblioteker skifter navn til Randers Bibliotek. I den ny storkommune betjener biblioteket det samme antal indbyggere i den ny storkommune, som da biblioteksforbundet var på sit højeste, nemlig knap 100.000 indbyggere.
 
 
 
Filialer i Randers by og længere mod sydvest
Selv om byudviklingen i Randers betyder, at bebyggelserne i den nordlige bydel vokser stærkt efter anden verdenskrig, så kommer der aldrig en fast filial i nordbyen. Allerede i 1949 henstiller overbibliotekaren til udvalget, ”at man snarest søger om at oprette en filial i den nordlige bydel, da afstanden til hovedbiblioteket er stor for dele af byens befolkning”.  Udvalget vedtager at undersøge mulighederne for en biblioteksfilial i Nordbyen, men det bliver kun til et forsøg i Nordbyens Bibliotekscenter på Nørrevangsskolen fra 2001 og et par år frem.
 
Ved kommunalreformen i 1970 bliver de tidligere kommunebiblioteker i Vorup, Kristrup og Dronningborg filialer af Hovedbiblioteket i Randers. Som følge af kommunalreformen bliver Langå Bibliotek i 2007 en filial af Randers Bibliotek, og Vorup Bibliotek nedlægges i 2011. I dag er der tre filialer tilknyttet Randers Bibliotek: Randers Bibliotek Øst i Dronningborg, Randers Bibliotek Syd i Kristrup samt Langå Bibliotek. Filialerne kaldes i dag ”Åbne biblioteker”, hvilket betyder, at biblioteksbrugerne selv kan låse sig ind og bruge biblioteket. De åbne bibliotek har kun begrænsede perioder med bemanding men tilbyder lange åbningstider med selvbetjening. Det er blevet en populær og fleksibel mulighed for biblioteks lånere.
 
 
 
Hvad har biblioteket formidlet i tidens løb?
Fra starten i 1862 og frem til 1927 er det bøger til underholdning og belæring, der præger udvalget på hylderne. Da biblioteket i 1927 bliver kommunalt og senere centralbibliotek for Randers Amt, er der fagbøger og romaner til hjemlån, aviser man kan læse på biblioteket samt en læsesal med håndbøger, opslagsværker og tidsskrifter til brug på stedet. I 1955 anskaffer man et læseapparat, så man kan læse Randers Amtsavis og Randers Dagblad på mikrofilm. Den teknologi anvendes i et vist omfang den dag i dag. Randers Bibliotek har en komplet samling af alle lokale aviser på mikrofilm. I dag kan Randers Bibliotek også give adgang til avis og tidsskriftartikler bl.a. ved hjælp af InfoMedia.
 
I samlingen indgår musik for første gang i 1939, hvor man begynder at udlåne noder. Fra 1968 kan man låne LP-plader på biblioteket med både rytmisk og klassisk musik. 1977 tilbyder biblioteket adgang til lydbøger på kassettebånd til blinde, svagtseende og handicappede. Musikkens fremkomst på biblioteket bliver starten på en vældig udvikling på udlån af nye medieformater. Kassettebånd udlånes fra begyndelsen af 1980’erne til ind i det ny årtusind, og udlånet af LP-plader lukkes i 2001, da CD-pladen overtager interessen i 1990’erne. LP-pladerne vender dog tilbage til biblioteket i 2011, fordi de efterspørges som en særlig lytteroplevelse. I dag flytter lytningen af musik i stadig større grad ud på nettet, og Randers Bibliotek tilbyder borgerne at låne og lytte til musikken online via BibZoom.dk.
 
Med filmene har der været en lignende udvikling fra videobånd, over DVD’er til online tjenester på nettet. I dag kan man som borger låne film online på Filmstriben.dk. 
 
Randers Bibliotek kan i det hele taget tilbyde byens borgere adgang til en lang række online tjenester, tidsskrift- og informationsdatabaser, der efterhånden afløser håndbøger og opslagsværker i papirform. Den digitale tidsalder betyder også, at mange bøger kan tilbydes som e-bøger og netlydbøger. Endnu er de digitale materialer ikke så populære som de traditionelle fysiske bøger, men udlånet stiger kraftigt måned for måned. 
 
Informationssamfundet og de digitale muligheder betyder også ændringer for bibliotekar-erhvervet. Før i tiden måtte bibliotekaren være velbevandret i litteratur, håndbøger, bibliografier, fortegnelser over bøger og tidsskrifter m.fl. En moderne bibliotekar må derudover også kunne navigere på internettet, i databaser, tjenester og services, hvorfra der er adgang til alverdens informationer. Hvor bibliotekaren før i tiden sagde: ”den rette bog til den rette låner på det rette tidspunkt”, siges nu ”den rette information til den rette låner på det rette tidspunkt”. Moralen er, at bibliotekets fokus altid må være at yde den bedst mulige service og at sikre den fri og lige adgang til viden, oplysning og kultur, sådan som det har været formålet siden biblioteksloven i 1920.
 
 
 
Små og pudsige historier
 
1916: Man vedtager at anskaffe en telefon. Bibliotekaren og biblioteket deles om udgiften.
1922: Da gas-tilførslen er dårlig, holdes biblioteket lukket mandag den 27. marts
1922: på grund af kulde. Onsdagen efter forsøges det at holde åbent, men bibliotekaren og hans medhjælpere føler sig så generet af kulden, at de ikke kan fortsætte udlånet. Da talrige lånere trænger sig på for at få bøger, forsøger bibliotekaren at dele dem i hold, som skal ekspederes i rækkefølge. Herved opstår der uroligheder og ubehageligheder. Efter nogen forhandling er der mest stemning for ikke at standse udlånet. Bolt Jørgensen og M. Jensen fra biblioteksudvalget lover hver at udlevere en petroleumsovn samt at drage omsorg for, at de kommer i brug og bliver passet.
1927: Bibliotekets bestyrelse vedtager at lade snedker N. Andersen lave et kartoteksskab med 30 skuffer og to udtræksplader for 250 kr. I København vil det koste 483 kr., bemærkes det.
1930: Lånertallet stiger, men udlånstallet falder. Radioen tilskrives en vis skyld heri.
1942: I forbindelse med biblioteks udstilling af ødelagte bøger, udtaler overbibliotekar Berthelsen til Randers Dagblad: 
”Det værste eksempel man har haft i retning af bogmærke, er, som vi tidligere har omtalt, en skive spegepølse! Det var et ganske utroligt griseri, der blev lagt for dagen, endda overfor en helt ny bog. Bogen var skrevet af daværende højkommissær Helmer Rostings fader, og den var et værk om svineavl, som en husmand fra omegnen af Randers gerne ville læse en del om. Da biblioteket fik bogen tilbage, var alle dens blade gennemsyret af fedt, og husmanden, som selv havde lagt pølsen i bogen, kunne ikke forstå hvordan den var blevet fedtet”.
1944: På grund af de ekstraordinære forhold under besættelsen (mørkelægning, arrestation af politiet osv.), ændres bibliotekets lukketid fra kl. 21 til kl. 19.
1950: Overbibliotekaren forespørger, om frk. Nielsen kan få erstattet en stjålet fyldepen. Det vedtages, at der indkøbes kuglepenne til brug for personalet. Erstatning af den stjålne fyldepen skal overbibliotekaren tale med indkøbskontoret om, og man må ansøge byrådet om erstatningen.
 
Ledere af biblioteket
Ledertitlerne har været: deltidsbibliotekar, bibliotekar, overbibliotekar, stadsbibliotekar og bibliotekschef.
I perioden fra 1862 til 1927 fungerede bestyrelsen for Foreningen Randers Folkebibliotek som ledelse af biblioteket. Bestyrelsen bestod af fem medlemmer – formand, kasserer, to bibliotekssekretærer og endnu et medlem. Bibliotekssekretærerne arbejdede frivilligt og gratis i bibliotekets åbningstid og formentlig fra 1880’erne med assistance af to lønnede skoleelever.
 
1912: Chr. Berthelsen – deltidsbibliotekar
 
1927: Chr. Berthelsen – formentlig overbibliotekar fra 1927
 
1948: Gertrud Glahn – overbibliotekar
 
1964: Hans Holck – overbibliotekar
 
1977: Jytte Villadsen – stadsbibliotekar
 
1995: Kirsten Tønnes Pedersen – konstitueret stadsbibliotekar
 
1996: Peter Holm Christensen – stadsbibliotekar
 
1999: Bodil Fogtmann Have – stadsbibliotekar
 
2005: Inger Skamris - bibliotekschef
 
2014: Hans Nielsen - konstitueret bibliotekschef
 
2014: Lene Byrialsen – bibliotekschef
Filialernes historie