Børnebiblioteket i Øst

På Randers Bibliotek Øst i Dronningborg har vi tilbud til børn i alle aldre

Du og dit barn kan sidde i den røde lænestol eller i hulens lune hjørne, hvor I kan læse og kigge i bøgerne.
I hulen er der udklædningstøj, og i børneområdet er der biler, dukker og andet legetøj, som børnene kan lege med.  Der er en IPad med spil for mindre børn.

I bibliotekets overskuelige rum kan børnene lege, mens du finder magasiner, film og bøger.
De større børn kan hænge ud i hulen med bøger, leg og mobiltelefoner. Ved bordene kan der spilles brætspil eller læses bøger, tegneserier eller lektier. Børnene kan bruge bibliotekets 2 Pc’er.
I biblioteket er der bøger, film, spil, musik, magasiner og meget mere til alle aldersgrupper. Lige til at kigge i og til at låne med hjem!

Vi står parat, i den betjente åbningstid, til at rådgive og vejlede om kultur og litteratur for børn og unge.  Har vi ikke det materiale, som du leder efter, forsøger vi gerne at skaffe det til dig fra et andet bibliotek.