Børnebiblioteket i Langå

På Langå bibliotek har vores børneafdeling tilbud til alle aldersgrupper.

Du kan sætte dig i sofaen og læse højt for dit barn eller sidde og læse et ugeblad, mens dit barn leger eller spiller på Ipad .

Vi har både tykke og tynde bøger til lystlæsning, uanset om det gælder skønlitteratur eller faglitteratur. Materialerne er til alle niveauer, lige fra den første læsning og  op til de tykke og tunge fantasyromaner. Ungdomsromanerne finder du i voksenafdelingen.

I den betjente åbningstid står vi parate med rådgivning og vejldning om kultur og litteratur for børn og unge. Har vi ikke det materiale du søger, er vi behjælpelige med at skaffe det hjem til dig fra et andet bibliotek.

Vær dog opmærksom på, at børn under 18 skal have udfyldt indmeldelsesblanketten og medtage sygesikringsbeviset på indmeldelsesdagen.